Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/502

1)YBE1.1v OG .1AG“r. 491 Et par bielve i Glommen har navn efter bæveren (Nordre og Søndre Bjøraa i Stor-Elvedalen og Bjøra i Tolgen). . I selve Østerdalen har den sandsynligvis været hyppig endnu i det 19(le aarhundrede; Odalen nævnes flere gange som et af dens hovedtilholdsste(ler, saaledes af I—Iamm(ɔr i hans «Fauna Nor- Vegî(3a» 1775. Bæve1—en er sandsynligvis forsvundet i begyndelsen af det 19de aarhundrede. Den engelske reisende og Zoolog, mr. Co(—ks, fik i l879 den underretning, at der endnu omtrent 1855 blev dræbt en bæver i Slemma, der falder i 0sen ovenfor Rena. Gaardbruger Skavern i Eltdalen i Nordre 0sen i Tryssil berettede, at der paa hans grund endnu i l883 fandtes spor af et gammelt bæverhus. Endnu i. ottiaarene var gamle bæver- hytter at se ved et sted, der kaldtes «Bjørdammen» i Tryssil. Collett antager, at Mjøsegnene i fortiden har havt mange bævere, og stedsnavne paa begge sider vidner om bæverens fore- komst i fortiden, saaledes Bøvra i Ringsaker, hvilken elv falder ud i sydenden af Næren. — . Alle rovdyrene ligesom drøvtyggerne elg, ren og raadyr er før omtalte under afsnittet om jagt. FugIe— Af spurvefugle, som holder til i amtets naa1eskoge, kan mærke§: maaltrosten, der ogsaa kaldes talat“rost og natuake (‘tm“(Zus ill-lIM(J2l-8) og dens slægtning rødvingefrosten turdus ilia(?us), den sidste gaar ogsaa langt op i birkebæltet. ’ Rødkj(elken (,6’)’í”l(l(’“tl-S rube(“alaj bygger sit rede paa marken. Af meiser findes her især fopmeisen (parus (“r-istat“s) og kul- meism eller, som den ogsaa kaldes, hængetite, furulus ())(u“us af(“r). Sammen med disse to holder ofte den lille og livlige júglek()nge 1“regulus (—ristatus) sig. Ægte skog“fngle er korsnebbene, som lever af gran— og furu- frø. Af disse er gi-anker-sïnebbe)ale (lo.Bia (ỳm“(—ỳi“rostra) talrige i de aar, hvori granen sætter rigelig frø, men i andre aar optræder de kun sparsomt. Andre smaafugle i naaleSkogene er sisik(*n (“(—ar(laelrL9 spim(s), 1ernspurê::(“n eller blaalir-isken ((l(’(’(’]2tOT’ modularis) samt sidmsu(m1ls-m (’ampelis garre1lu.sy. Den sidste har sin største udbredelse i lan- dets nordligste naa1eskoge, men en del findes ogsaa rugende i Øste1—dalens øde skogtrakter. Endelig maa nævnes den tyste skogbeboer lae)skriken, )’(l“tt-S’ZnZj(I37“ (periso1—ensinj2mstu-sy, der har rødbrun farve. Helst holder den til i de øverste dele af naaleskogene. l Nød(le-skriften eller skog-skrikene (garrz(l:1s gZ(Ml(Z(l-I’*íl(—S’) lever i amtets lavere na-aleskoge.