Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/506

FISK OG FISKl-2RIER. 495 7’ryta (per(“a Cflmriatilis) er det norske navn for abbor. Huds“ko- tryta kaldes en meget stor og bred abbor med noget som en pukkel bagenfor hovedet (ÏMoland, Laardal). Gjm-s eller gjøss (lu(Wiop(1r(—a —9(l2l(Z7’(l) kaldes ogsaa gorgjø.S—s. Sfei1zpm“ke, g()rgylta (a(—er-ina (“ernua). “ S(mdskre ((attus poe(—ilopus Lak(1 (lota vulgarisj. Stikling ()astemsfeus (t(3ltZ(’(l‘tlt-S). Guldkunte, tind(u(er, tin(]m“urt (gasteros-te“s pzmgitus). I1’ar-pen (k-yprim1s (‘(lV’Z)iO) er indført paa nogle steder. Kar-væsen ((—yprWinus“ carassius). Gorkime, gorkyta (ph().rim1s aphya) kaldes med et fremmed ord elv-itz: den heder ogsaa gorgylta, hvilket navn ogsaa anvendes paa steinpnrken. Øre-kyta i Hedemarken og flere steder. Aure- kyyte i Vinger. Gorløya eller gorleie og gOtZ6’7Ï(? paa Hedemarken menes at være ørekyt(1. Kima kaldes ør()kyta paa Hadeland, Ringerike ( Krødsherred). “ Hr-sliny, ha“sling, hisZing, hm-sling angives ogsaa at kaldes fr1el ( Z(*Il(“íS(’IlS grislagin(“). RaJ(flø(lring, rae(zýøring (leu(:is(:us i(lus), i Smaalenene kaldt i(l, i1fmurt (imor(); den kaldes ogsaa ve(lerbuk paa Hedemarken og Toten. .4arbuk (()rbug), buk (leucis(“z1s (r(gfalus) kaldes i Smaalenene aarbuk, i Solør l)z1k. Maaske er det den samme fisk, som be- nævne-s stamm(1, men dette navn er maaske ogsaa benyttet om hesling (l(‘u(—is“(“u.9 grislagine). llIm-f, ogsaa udtalt mort ( lem-is1Pa1.v rufile1.g), l)(3l1æVll(3S efter .4as(w i Gudbrandsdalen ogsaa tr(Bl, hvilket navn anvendes paa hesling. I Vest-fold kaldes den sm“Wil og syril, og i Hedemarken kaldes den sør(*m)(1, naar den gyder. ’ Som eller sør-r (l(1Z1(?is-sus (1rythrophthalmZ1s) kaldes ogsaa .C:ørje, syA)îje. Blaaspole. (l-S’j) (aspius rapa:ZË) er skrevet dels blaaspol dels blaaspurv. Løya, i Smaalenene laue (albemzz(.s— lu(?i(lus). Prit kaldes løya paa Eker. (Yrblika er maaske den samme karpefisk. Brasma, brasen Zabramis brama), h0llandsk brasem. Navnet forekommer i formerne bræsme, Solør, bra.S*mr Vestfold og Smaa- lenene, brasm(e og bras’me Romerike og Follo; bra“sm-V:flar, en liden, tynd brasen. Fla((l)r er nemlig et lidet eksemplar af de tynde, flade og brede fiskearter. Flíra er ogsaa en liden, tynd brasen. Romerike, Vestfold «brasme(r)fliire ). Røy(ler eller myr er det rette navn for mr (.S(IZlm() (tZ])lÏ)l2ISl, ogsaa røy, røe Hunnen er &(I’(l(I(])7’I’øl’)), haIl11el1 (‘2—S’kííl’l’(1]’)) i I11— l1erred. lRGI’Za’)’(BdP er en liden royr. Hannen af myr kaldes ogsaa na(l(le. Laks (§valmo salmy.