Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/512

Fisk OG FISKERIER. 501 desuden i flere sjøer. Den tages leilighedsvis paa garn, men er en fisk, som er uden næringsværdi. Den benævnes ogsaa gor- gylte og hork. S(mdskre ((“ottus poe(ilopu.SË) forekommer i elve og indsjøer i Heden1arkens amt, saaledes over hele Mjøsen, som bundfisk under stene. Den er træg og lader sig tage med hænderne. Den har ingen betydning som gjenstand for fiskeri. Laken— (‘lota vulgaris) er den eneste fisk af torskeslægten, som hos os holder til i ferskvand. Den hører, som de fleste af vore ferskvandsfiske, udelukkende hjemme paa Østlandet, hvor den især forekommer i Mjøsen og Glommen, ogsaa i Tryssilelven, Øieren, Vormen og Laagen fiskes den. I Laagen i Gudbrandsdalen, i Losna ogi Strø1nmen udenfor Tromsnes fangeS en mængde. — Den ligner noget aalen af udseende og naar en vægt af 4 til 6 kg. og mere. Den er en døsig fisk, men hurtig, naar det gjælder at tage et bytte; den æder sin egen som andre fiskeS rogn, smaafisk Som krøk1e og ellers hvad den træffer paa-, thi det er en glupsk rovfisk. Den forekommer baade i stillestaaende og rindende vand, og den er anseet for Skadelig; dog er der vande nordenfjelds, som har lake og er gode ørretvande. Den holder sig, særlig den større fisk, paa dybt vand, men naar den leger, hvilket sker midtvinters i december til januar, gaar den op paa grnndere vand. Den lægger sin rogn paa bunden under isen, Saa rognen flyder ikke som torske11s. Den siges ogsaa at 1ege i elve. Den er seiglivet. Naar den under legen midtvinterS gaar op paa grundt vand, fanges den ved slag paa blank is paa samme maade som gjedden, samt i garn og paa rev, eller endnu oftere i ruser, der staar ude hele vinteren og eftersees engang imellem; da finder man ikke sjelden ruserne ganske propfulde af fisk. Den er en ret velsmagende fisk, især er leveren u(lmærket, og ligesaa de rognfyldte fiske om vinteren En stikliug eller hun(l(Zst(Zile, ogsaa kaldt guldkemfe, )Il(’—§’—S’í)l()— k2I]It(’, st(enges-ill, steinsil(l, tin(lam-e (ga“9terot(1us p1mgitius), forekommer i Mjøsen. Den er en liden fisk, som ikke er gjenstand for flskeri. Kamsseu1 ((yprinus (—araWS:.s-tium er vistnok hos os oprindelig ind- ført, men den er nu almindelig i indsjøer og damme i landets lavere, sydøst1ige egne, sjeldnere langs vestkysten I de sydlige dele opnaar individerne en betydelig størrelse, op til 26 em. Den trives i mudderet i sjøer og damme. Den er altsaa ingen elvefisk, har liden svømmeevne, og da den ernærer sig af planter (den ynder især (“:vasarv» eller vasgræs1=, 8f(’ZZ(l)’t.(I M(e’(Zi(lg)