Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/517

506 Hr-:nEMAn1(P:NS Arm-. hvori findes saavel røyr som ørret. uden at man der har erfaring for, at hin er skadeligere end denne; ligesaa i smaavande i Ren- dalen og flere steder. Røyren naar paa sine ste(ler, f. eks. i de fleste vandei Rendalen, en størrelse og fedn1e, saa den i værd regnes lig med ørreten. Dette er dog ikke tilfældet overalt, som f. eks. i Sava- len og Setningsjøen med flere vande 1 sidstnævnte sjø opnaar dog heller ikke Ørreten nogen frodighed. Ørreten søger, som nævnt. ogsaa andre fiskearters gydeplads og fortærer deres rogn (vel ogsaa sin egen“). Man ved f. eks. fra Sølensjøen, at Ørreten indfinder sig paa harrens gydeplads. Røyren er ikke af synderlig interesse for flneiiskeren; men den har stor betydning som virkelig nyttefisk, ialfald i Øster- dalen, hvor der alene i Sølensjøen kan fiskes aarlig en 20 til 30 og enkelte aar maaske 4O tønder, ikke at nævne Osen og alle andre vande med lønnende fiske Røyren tager ikke blot stilleliggende føde, da den ogsaa 1iskes med slug eller dræg og tildels med oter. Ørret kan i stillestaaende vand fanges med nedsænket rev (line), som er agnet med død gorkim, saa den følgelig af og til ogsaa tager stilleligge11de føde. Røyren bør efter dette helst henplantes til vande, som er utjenlige for ørreten, det vil sige saadanne, som ikke har tilløb af elve eller bække Røyren fanges i størst mængde om høsten„ naar den i gy- detiden søger nærmere mod land. Da dens gydetid kun varer nogle dage, er fangsttiden kort. Om vaaren, naar heggen blomstrer, bider røyren raskt paa flue og mark. Særlig er den beg;jærlig efter «træmark 1—, der findes mellem bark og træ i raadne stubber og træer eller mellem affaldne blade, og som ogsaa er en god lokkemad for ørreteu. Senere paa aaret fanges den paa rev med fine forsyn og smaa angler, agnede med mark eller sø11derskaarne smaafisk; om høsten tager man den med not og med garn af fin lintraad. Man har forsøgt at fange røy1—en paa dybt vand med haand- snøre paa samme maade, som man fisker i saltvand, men dette tidsspildende fiske vil neppe kunne drives med fordel. Røyren er en meget velsmagende fisk, som spises dels fersk og dels røget. Især er den, som er rød i fisken, bedst og kan sættes over ørreten, medens kjødet af den hvidfiskede er løst og ansees for mindre godt. —Røyren er ogsaa god som rakeflsk. I MjøSen hører røyren ikke hjemme; der er sluppet en del røyryngel i Mjøsen, men den synes ikke at trives der, uvist af hvilken grnnd. — “ Laks (salmo sala)î) eller den ægte havlaks gaar (eller gik før)