Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/523

5l2 I—II—2DliMARKENS AM’I“ɔ kun en art. I enkelte indsjøer, f. eks. i Spirilen, forekommer der “:sik», 1:—:graasik», som leger i a-pril, og «blaasik», som gyder i oktober. Det er neppe forskjellige arter. Siken gyder dels i i11dsjøer dels i elve med svag strøm. Men tiden er forskjellig, idet Vandets temperatur vistnok har indflydelse paa kjønsstoffenes ud- vikling. I en mindre indsjø i Gudbrandsdalen. hvor toaarig yngel blev sluppet, fik man 7 aar senere sik paa 5 kg. . Arten har stor tilbøielighed til variatio11. Den sik, der fra Laagen i Gudbrandsdalen er sat op i fjeldva.nde, hvor den før manglede, har fra en liden og mager race udviklet sig til en stor og kraftig, som paa grund af lege1nets overordentlige fedme har faaet flere af de oprindelige legemsforhold forrykkede. Den nyfødte sikyngel, som udklækkes paa stene, graver sig ikke, som yngel af laks og ørret, ned mellem disse, men svømmer i overfladen. Den bliver da et let bytte for andre fiske; men da den er frugtbar, er den ikke saa let at udrydde. .Naar den er 2 aar gammel og har opnaaet én størrelse af ti ë-9 em., gaar den, ligesom yngelen af røyren, i større flokke langs landet; men den gjør ikke sa-a stor skade paa andre iiskes rogn som røyren, skjønt den nok sluger rogn. I flere ørretrige vande er der ogsaa en mængde sik. Naar siken er 4 til 5 aa-r ogsaa stor som en brisling, gaar den om Sommeren i stille veir i vandoverfladen og har da været fanget i stor mængde med flydenot, til stor skade for fiskeriet. Noten kastes langt ude, endog paa stor dybde, uden at den be- rører bunden. Naar den da trækkes’sagte, følger sikyngelen med. uden at gaa under noten, hvilket andre fiske gjør. Paa denne maade har man i Stens— og Tyrifjorden opfanget en mængde sik- yngel, som tildels har været anvendt til svineføde. Allerede for mange aar siden er flydenot forbudt. Siken ansees for en velsmagende fisk, der fortjener at komme i betragtning ved besættelsen af vore ferskvande; ved dens store frugtbarhed vilde dens yngel komme til at afgive en rige1ig føde for andre fiskearter. (å]“(’(Z(Z(W (“e.sO.1— ZM(’i“fZM.SZ) er den største, glupskeste og mest rovgjerrige indlandsfisk, der lever i fiendskab med alle andre, og sluger alt, hvad den kan overkomme, endog sin egen slægt Den er til skade for fiskeformeringen i mange af vore vasdrag; den er udbredt meget vidt omkring paa Østlandet hvor der neppe fin- des nOgen betydeligere indsjø og elv, hvori gjedden ikke lever. Den stiger dog ikke op til nogen betydelig høide over havet Den naar en størrelse af 1.2 m. og en vægt paa 16—17 kg.: det sigeS. at den kan blive endnu længer, op til G fod. IGlon1— men og MjOsen naar den ikke sjelden en vægt paa lO kg. og derover.