Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/524

Denne siden er ikke korrekturlest

I—’ISK OG FlSKERIER. 513 Paa grund af sin rovgjerrighed bør gjedden aldrig overføres til vande, hvor den ikke findes. Den skal før være forplantet til en del vande af danske embedsmænd, som foretrak den for vore andre fiskearter eller maaske troede, at foretagendet var nyttigt Den er en indsjøfisk og derfor mindre skadelig i elve med nogenlunde stærk strøm, som den ikke søger. hvorfor den ikke er saa farlig for yngel af laks og ørret, saa længe yngelen op- holder sig i strømvandet. Gjedden holder i den varme aarstid til helst nær stranden og paa saadanne steder, hvor der er græsbund. Den staar stille og lurer paa rov, som den hurtig kaster sig over. Om natten er den i bevægelse, søgende efter rov. Den gaar ikke i stim, kun i legetiden træffes en liden flok, ofte en hun, ledsaget af 2 til 4 hanner. Den leger om vaaren. Dens evne til at fordøie er stor, og man har eksempel paa, at den, naar der er rig tilgang paa føde, har fortæret daglig saa meget som sin egen vægt. Hvis der ikke er rum til merei maven, eller den har grebet en stor fisk, som den ikke kan faa ned med engang, holder den sit rov i munden, saaledes at halen af den fangne fisk stikker ud af dens med stærke tænder forsy- nede kjæft, og den holder rovet saalænge, til en del af samme er fordøiet, saa resten kan svælges. Den formerer sig stærkt, og det siges, at den bliver meget gammel. Gjeddeflskeriet drives paa mange forskjellige maader, da gjed- dens forslugenhed og djærvhed gjør, at den er let at fange. Den tages paa garn og fanges med smaa nøter, naar den i varmt veir gaar op paa grunde steder. Ligesaa fiskes den paa dorg, idet man til beite bruger en liden fisk eller kun en rød lap. Ogsaa pleier man at fange den med rev, hvis kroge er ag- nede med en levende fisk, ligesom den tages med lyster, enten om aftenen med blus eller om dagen i solskinnet. Et til gjed- den brugeligt eget fiskeri er at tage den i snare. Man fæster til en stiv Stang en snare af messingtraad. som man trækker gjedden over hovedet, naar den i solskinnet er gaaet op mellem græsset, eller naar den i legetiden staar ganske stille tæt ved land, og naar snaren er kommen bag over hove- det, trækker man flSken op. Bliver den snaren var, fjerner den sig kun et lidet stykke og bliver a-tter staaende. P Somme steder skyder man den, naar den staar høit oppe i Vandskorpen Paa blank is dræbes den, som saa megen anden flsk, enten simpelthen ved et Slag paa isen eller ved paa samme maade, som man tager ørreten under iSen, at udbrede paa den blanke is et mørkt klæde. Fisken stiller sig hen under (lette, 33 — Hedemarkens amt