Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/544

Denne siden er ikke korrekturlest

FISK OG FISKEHIER. 533 af den art-, der bebor Mjøsens sydlige del og sandsynligvis til- bringer sommeren paa denne indsjøs store dybder, søger først mod midten af december ind mod Vormens udløb i sjøens sydlige ende for at gyde. Den gyder i december og januar fra tre uger før jul til tre uger efter jul. Den stamme, utvilsomt af samme form, som bebor Mjøsens øvre del, der er grundere, har allerede i september generationsorganerne i virksomhed og søger op i Laagen for at lege. Den første stamme opnaar, sandsynligvis paa grund af næringsforholdene paa de større dybder, en gjennem- snitlig vægt op til 11Z2 kg., medens den nordlige stamme, der trænger op i Laagens nedre del, —opnaar en vægt af mellem V2 og 1 kg.; men udsat i fjeldvandene med sine rigere nærings- kilder naar den sidste snart den samme størrelse som den anden, ja en langt betydeligere, idet man har taget individer med en vægt af 5 til 6 kg. I Mjøsen forekommer .s-ik(1n baade ved bredderne og længere ude. Den er en pelagisk art. A Den tages mest i gydetiden; sik med rogn sendtes tidligere i skippundvis fra Minne. Den fiskes med not og garn; saa- ledes ved St. Hans i Ringsaker, paa Toten og i Bundefjorden. Den kan ogsaa fiskes med garn til andre tider, men ikke i stort antal. Tryta gyderi Mjøsen i slutningen af april og i mai. Der fiskes ikke lidet af den i Aakersviken, hvor den tages i garn og kuper (ruserÍ;. Ogsaa ellers fanges den leilighedsvis paa isen, men i mindre antal. Ma-rt, sørerm() eller fl-æl forekommer i mængde i Mjøsen. Sørenne er en lokal benævnelse ved Mjøsen, særlig omkring Aakersviken, paa den almindelige n1urt, naar den om vaaren gaar op for at gyde. Til andre tider af aaret bruges den almindelige benævne-lse murt. . Naar hæggeblomsten begynder at springe ud, gaar sørennen op i Svartelven, det er et mærke, som aldrig slaar feil. Er hæggeu fuldt udsprungen, er hele fisket allerede forbi; thi det varer almindelig kun to dage. Naar sørennen er kommen, drager smaagutterne og andre fiskere ud til Svartelven. Før i tiden fik arbeidsfolk paa gaardene i omegnen fri for at deltage i fisket de dage, dette stod paa. Den fiskes med en lang flskestang og Snøre med en ganske liden krog; til agn bruges myrepupper (eller myreæg, ogsaa kaldet morku) fra en frisk skogmyretue. Myrepupperne tages ud af tuen med en spade. Paa et par steder i den nedre del af elven har grundeierne -—liskebygning» og tager der i ruser eller kuper en mængde sørenne. Kuperne, der er næsten 2 m. lange, stilles med