Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/545

534 HP:nEMAnHHNs Aa1T. aabningen fra strømmen og kan i kort tid blive aldeles fuld- pakkede af fisk. Sørennen aftager neppe trods disse stærke efterstræbelser. Nogen tilbagegang i fiskemængden kan ikke paavises. Mængden af opgangsfiske og udbyttet af fisket er meget varierende i de forskjellige aar, hvilket tilskrives forskjellige veir- og va1ndstandsforhold. Fisken spiller en ubetydelig rolle som menneskeføde og som handelsvare. Sin væsentlige betydning har sørennen derved, at den tjener som næring for andre værdifuldere fiskearter som ørret og tryte. Ved S—vartelven møder alle omegnens bygdefiskere hvert aar frem. Alle og enhver kan frit deltage i fisket. I lange rækker staar de langs bredderne, paa opstikkende stene ude i vandet eller vadende til langt over knæerne. Fisken slænges iland; af og til faaes foruden sørenne en liden laue, der ikke nyder samme sportslige anseelse som den større og vægtigere sørenne. En flink fisker kan paa et døgn hale ind saa meget, som han kan bære hjem paa ryggen. Fisket er lønnende, thi alle faar fisk. Salget af fisken yder dog ikke en passende erstatning for den til fisket anvendte tid. Sørennen er nemlig en lidet Salg- bar vare, og det er næsten blot fattigfolk, som vil spise den. De, som har vænnet sig til dens eiendommelige smag; finder den dog noksaa god og salter ned til eget brug. Det er ikke for at skaffe mad til husholdningen, at fiskerne møder frem, det er mere sportsinteressen, som trækker. Fisken bider. med det samme Snøret kommer paa vandet. Lak(‘sill(—“ i Mjøsen forekommer i overordentlig stor-t antaI, og stiger op i september for at lege i Laagens nederste del oven= for Lillehammer, hvor der i gunstige aar har været fanget indtil 1000 kvarttønder, mest i Sjøens nordende, men en del ogsaa omkring Helgeøen. Den er udbredt over hele Mjøsen, hvor den kan tages med garn; men det største fiske foregaar i gydetiden i september og Oktober ved I‘illehammer i Laagen og lige ud for Laagen; den fanges der væsentlig i not og saltes i kvarttø11der. Pram fortæller i sin utrykte reisebeskrivelse fra 1804, at efter den store flom i aaret 1789 blev hele Mjøsen mudret. og først efter flere aars forløb blev vandet klart. En mængde fisk døde, og der forsvandt rent en art af fiskeri, som fra ældgammel tid var drevet i nogle af Mjøsens nordlige bugter, nemlig fiskeriet af lakesill, hvoraf der i nogle dage hvert efteraar fangedes nogle hundrede tønder.