Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/549

538 HEl)EMARKENS AM’I’. af lal(sen, der aldrig søger havet; den gaar fra Venern op gjen- nem Klara over rigsgrændsen, fortsætter i Norge i Tryssilelv, hvor den endog undertiden kan overvintre. Venernlaksen synes efter de seneste undersøgelser blot at være en indsjøørret, udviklet ved de gunstige livsforhold i den store indsjø Venern til en usædvanlig stor, lakselignende form, der staar Mjøsens hunnerørret meget nær i udseende og vistnok vanskelig skulde kunne lade sig adskille fra denne. I Sandkildfossen ved grændselinjen mellem Norge og Sverige foregik laksefiskeriet. Bønderne paa gaarden Lutnes, Rundfloen og Grønoset i Norge havde fiskeriet fælles hvert aar, men bøn- derne paa gaarden Høljos og Aspberget i Sverige hvert andet aar, saa de norske bønder det ene aar fiskede i fællesskab med Høljosets, det andet i fællesskab med Aspbergets opsiddere. I denne Sandkildfos var elvens vestre side spærret med et trægjærde, som her kaldes en skjening. Et par mil ovenfor Sandkildfossen var ogsaa en liden skjening eller gjærde over en gren af elven. Desuden fangede man laks iTryssilelv med not (vad), 1akse- garn, krog og om høsten lysterjernet. Endelig, ligeledes om l1østen, ved skjening eller stængsel i tveraaerne fra den ene bred til den anden. Med not fangedes laksen særlig i Nesviken oppe ved gaar- den Nes nordenfor kirken. La-ksefisket eller fisket af venernørret i Tryssilelv er nu ringe, og det var i Klara mellem 186O—187O kun en tien- dedel af, hvad det var før. Nu fiskes kun lO—12 laks eller ve11ernørret paa omkring 6 kg. aarlig. Somme aar fanges ingen. Allerede i 1772 begyndte man i Sverige at indrette stængs- ler, der vanskeliggjorde laksens opgang. Da der klagedes her- over, nedsattes i 1776.en kommission af nordmænd og svensker, men klagerne indgik forlig uden kommissionens vidende, og ord- ningen af fiskeriet faldt bort. I l784 blev elven fuldstændig afstængt, idet der omtrent l mil ovenfor Klaras udløb i Venern byggedes et stængsel. som hindrede laksen i at gaa høiere op. Misnøien herover var stor, og det ene fiskeri nedlagdes efter det andet. Stængslet blev senere forandret, saa at enkelte laks kunde gaa op. Z Om venernlaksen har den svenske fiskeriinspektør R. Lund- bc‘rg oplyst, at den gaar fremdeles op i Klara, og der findes ingen anlæg, som hindrer dens adga11g. Ovenfor Dejefors kommer kun faa lakS paa grund af, at de fleste bliver fangede under laks“— fisket der. Den frie opgangsvei (Kungsådrau) tror man findes i fossen, hvor laksen kun under usædvanlig heldige vandstandsfo1 — hold kan komme frem. x