Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/561

55O HEDEMARKENS AMT. I ældre tid var det svensker, som kom over grændsen om vaaren og blæste myrmalm i Tryssil, hvorefter de om vinteren paa Slædeføret bragte jernet til bygderne Keilhau omtaler myrmalm i Tryssil ved sjøerne ved Tørberget og bemærker, at malmen sikkerlig findes paa særdeles mange steder i hele egnen. Lag af betydelig udstrækning og mægtighed har man ikke truffet; mægtigheden naar paa enkelte punkter en halv alen, men lagene er ofte ganske tæt ved igjen ganske tynde. Han nævner et lidet anlæg lidt østenfor Tørbergsjøen for at nyttiggjøre myrmalm, der dog ikke har havt nogen synderlig fremgang. Det er i denne egn ved Ønsjøfos ved Kvernaaen, at der smeltedes myr-malm, hvilken malm fandtes i de omliggende myrer; en del malm mudredes op i Tørbergsjøen, der ligger nær hytten. Endnu i 1863 smeltedes her myrmalm paa almindelig vis i masovn, og produktet var godt, men indretningerne mange-lfulde. Et høist mærkeligt arbeide findes i det kongelige danske landhusho1dningsselskabs skrifter 1790 af Ole Euen-S“fad, lensmand og bonde af Aamots præstegjeld i Østerdalen i Norge. Arbeidet heder: Afhandling om Jern-Malm, som findes i Myrer ogfMo- radser i Norge, og 0mgangsmaaden med at forvandle den til Jern og Staal. Skriftet vandt det nævnte selskabs 2den guldmedalje i l782. Dette arbeide indeholder en yderst detaljeret beretning om, hvorledes Ec.1enstad bar sig ad med tilvirkningen af jern, og han meddeler sine erfaringer saavel om malmens beskaffenhed som om røstningen, selve b1æsningen og endelig om den yderligere be- arbeidelse af jernet. Myrmalmen bruges nu ved gastilvirkningen, idet den renser gasen for svovlvandstof; det er den lette, porøse myrmalm, som er tjen1ig til dette brug. Gruber og nytter-. En hel del gruber, dels med kobber- fattig svovlkis og dels med kobberkis, ligger i Nordre Østerdalen. Saaledes i Lil1e-E1vedalen herred: Grimstal gi-ube, Grev ilIoltke gr-ube, FoldaL9 grube, G()dthaab grube, .]uliane flIarie grube og Rødals grube. Disse gruber har været drevet dels under Fo1dals Værk og dels under Røros værk. Boksberg g“ruber ligger i Lille-Elveda1en, og opunder Tronfjeldet ligger Gammel og Ny Tron“fleldgrube. I Tønset ligger Faadalsklettens gi-ube, Vingelen grube, FredriCus IV. gi-ube og Fos-sgruben. Endelig ligger i Kvikne de gamle Kvikne gruber samt Inset gi-ube. Alle disse gruber er nærmere omtalt under —beskrivelserne af herrederne, ligesom de i det følgende nævnte Værker og gruber.