Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/566

Denne siden er ikke korrekturlest

HusF1.1n OG INDUSTRI. “ 555 saa langt i slibning af alle slags glas som de bedste engelske optiske kunstnere. Hans hus er som en fabrik, og hans eksempel og hans Opmuntring har ogsaa allerede indvirket stærkt paa hans omgivelser. Kunstfærdigheden udbreder sig nu overalt, og snart vil der over hele Hedemarken ikke længer slaa noget ur, ikke engang bæres noget i lommen, Som ikke er forfærdiget i di- striktet. N Hvor prægtigt det vilde være, om den slags industri vilde slaa rod i de norske dale. Den passer saa godt for nordmandens opfindelsesevne, for livsvanerne, for klimatet,’ hvor de lange vinter- aftener giver saa megen tid til beskjæftigelse inden døre, og den kræver materialier, som er lettere at forskaffe end alle andre, som bliver bearbeidede af store fabriker.» Svea Nilsson oplyser, at Pihl i aaret l806 af den danske regjering blev anmodet om at reise i det vestlige Norge for at bestemme beliggenheden. Han havde løn af Staten som norsk astronom, indtil landet fik eget universitet i Kristiania Senere -slog provsten Pihl sig mere paa økonomien og hans fortræffelige astronomiske instrumeuter stod ubenyttede. Han var den første, som indførte tærskemaskine paa Hedemarken, og ved hans eksempel blev denne nyttige indretning almindelig der. Agerbruget, siger provst Pihl, dreves ikke paa langt nær saa godt, som det burde gjøres i denne frugtbare landSdel. Man be- nytter som ploge ard, som trækkes af en eller to heste og som kun berører den øverste del af jordskorpen og lader hele den øvrige del af jorden ligge i stadig hvile. Afkastningen er derfor ikke saa betydelig, som man efter jordens godhed skulde vente. Provst Pihl fik fra Sverige et slags plog, som ogsaa kunde trækkes af en hest og gik 8 tommer ned i jorden. Han var sikker paa, at jordbruget paa Hedemarken derved med tiden vilde forbedres betydelig. Provst Pihls udtalelser om anlæg af en by ved Mjøsen, saa- ledes som de anføres i Sven Nilssons «Dagboksantekningar», er ret mærkelige: «Hedemarken burde have en by, og denne burde ligge der, hvor Brumunda falder ud i Mjøsen, den vilde derved staa i for- bindelse med hele landet, og ved den vilde industrien ophjælpes. Det vilde være ufornuftigt at anlægge den der, hvor Storhammer ligger, og hvor der endnu findes nogle ruiner efter en ødelagt by; det er nu en tør strand. En by i hjertet af Norge burde være en fabrikby; fabrik- livet er aldeles forsømt i Norge, men det er kun paa denne maade, at Norge kan blive selvstændigt og stærkt, ved at koncentrere sine kræfter, selv forædle sine frembringelser og ikke kjøbe dem for- ædlede tilbage fra fremmede nationer. Norge burde ophjælpe