Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/567

Denne siden er ikke korrekturlest

556 “ HEnEMARKENS AmT. sin egen kraft for saaledes at blive uafhængigt af England og Danmark, thi saalænge Norge er afhængigt af disse lande, er ogsaa tænkemaaden paavirket derfra. Agerbrugets og fabrikernes op- komst er de eneste midler hertiI. I den by, som skulde anlægges i hjertet af landet, burde ogsaa universitetet lægges. Herhen bringes let alle HedemarkenS og Gudbrandsdalens produkter; Hedemarken er rigt paa korn, Gudbrandsdalen paa kvæg Det er ikke heldigt, at universitetet lægges i Kristiania, hvor tænkemaaden endn11 er dansk og længe vil vedblive at være det. Kjøbenhavn vil ikke saa let ophøre med at være Kristianias ideal, og derfor bliver ogsaa tænkemaaden hos den studerende ungdom dansk. I hjertet af landet skabes en mere patriotisk tænkemaade m. m.» Provst Pihl bemærkede om Leopold von Bu(Ëhs forslag om at anlægge en by paa Hamar: «von Buch var en røst i ørkenen; ingen skjænkede ham opmærksomhed. Han havde heller ikke den rette opfatning af sagen; han vilde, at byen skulde ligge der, hvor St-orhammer er, men mellem Deglum og Fangberget, der hvor Brumunda stor og med mægtige vandfald styrter sig ud i Mjøsen, der vilde den rette plads være for Norges fabrikby og 11niversitet.» — Om husfliden paa Hedemarken ytrer Kr(rft, at kvindernes husflid staar høit, og der vævedes da lintøi, uldtøi og bomulds- tøi til eget brug, og for de mindre gaardbrugere og husmænd var Salget af disse en vigtig del af deres indkomster. Om Østerdalen ytrer han, at kvinderne i Elverum og Aamot forarbeidede, hvad der bel1øvedes til daglige klæder af vadmeler, verkener af uld og bomuld, 1ærreder og strie, bomuldstørklæder m. v., især henimod foraaret var en til to væverstole i gang paa hver gaard, ja endog i husmandshytten; allevegne spindes, bindes og væves Husfliden indskrænker sig nu væsentlig til forarbeidelse af sim- plere gaardsredskaber og husgeraad samt grovere klædningsstoffe, men ogsaa disse ting bliver det mere og mere almindeligt a-t kjøbe færdige hos landl1andlerne eller haandværkerne. Nogen større virkning af husflidsundervisningen i skolerne eller bestræbelser for husflidens fremme Synes endnu ikke at spores Der er nu adgang til næsten overalt at faa kjøbt, hvad der tiltræ11ges til klædedragten og det daglige livs behov. Paa den anden side synes den lange vinter, da der er mange ledige hænder, at maatte befordre en husflid, der stillede sig til maal at opnaa færdighed i tilvirkning af enkelte gjenstande, der kunde finde afsætning I denne retning synes man dog ikke at