Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/59

48 I—lEDEMARKENS AMT. mosaik i fjeldvæggene, hvor disse er nylig b1ottede, som i flere skjæringer langs jernbanen paa Ringsaker. Paa nogle steder er det mest hvide rullestene af kvarts, som ligger tæt paa hverandre som poteter i en tønde, snart er det rullestene af forskjellige bergarter, granit, gneiser, ogsaa kalkstene, som ligger med for- skjellige farveri grundmassen, som kan være brun som chokolade. Sa-ndstenene er oprindelig afsatte som mindre sandkorn, der nu er kittet sammen til en sten, men i sparagmiterne er det stene eller mineraler, der ikke synes at have rullet saa længe, som er hobet sammen til mægtige lag. Afvekslende med disse nævnte bergarter kan i sparagmit- for1nationen optræde lerskifere, ogsaa kalkstene, som oprindelig antages afsatte paa dybere vand. Disse sparagmit— og sandsten- afdelinger er raadende over store omraader i amtets midtre del, særlig i Østerdalen. Rondanes pyramider er helt opbygge(le af disse lag, mest sparagmit. Men lignende lag er det ogsaa, som ligger med stor mægtighed baade i Solen i Elvedalen og Solen i R‘endalen og i mange andre fjeld. Denne mægtige lagrække, der er sammenfattet under navn af sparagmitformatio11en eller sparagmitfjeldet, fører endnu ingen forsteninger eller kjendelige rester efter døde organismer; en dyre- verden og planteverden har visseligen allerede levet dengang disse gamle masser af grus, sand og slam bundfældtes, eftersom sorte skifere og ka1kstene for eksempel paa Biri og Ringsaker viser sig at indeholde organisk substans, skjønt dyrenes form ikke er vedligeholdt eller fundne. — Tykkelsen af denne mægtige lagrække er i de midtre dele af feltet op til flere tusen meter. Lagfølgen i denne sparagmitformation er ikke overalt helt udredet. Paa Ringsaker, hvor lagene er reiste og foldede, men paa sine steder godt blottede i jernbaneskjæringerne, opstilles føl- gende afdelinger. Den laveste afdeling er den ældre, saakaldte graa sparag- mit, hvilken antages at hvile umiddelbart paa grundfjeldet; den sees flere steder sydlig for Brøttum jernba-nestation, og den af- sluttes længere syd, saaledes i Biskopsaa-sen af et konglomerat med rullestene af kvarts og kvartssiter, men ogsaa af andre berg- arter. Saa følger sydligere forbi Ring jernbanestation en sort kalk- sten og sort skifer, der benævnes birikalk og biriskijer, fordi den forekommer bedst udviklet paa den anden side af Mjøsen paa Biri. Denne kalksten. ansees efter sin natur for at være afsat paa dybt vand, medens sparagmit og rullestene er betragtede som kystdannelser. Over birikalken følger atter sparagmit, der benævnes den yngre fordi den ligger over birikalken. Ogsaa ledsagende (1elll1G sparagmit er der, som det sees i skjæringerne syd for Moel1—en jernbanestation, konglomerater med brudstykker,