Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/598

HAN1)E1. OG SKIBSFART. 587 første gang udførsel af forædlet trælast: spel-ra er den forhugne tømmerstok, borðvi()“r er den almindelige betegnelse for det klø- vede og tilvirkede træprodukt som handelsvare, og raptr er en spire, en træstamme af ringe tykkelse. l den ældste tid tildannedes planker og bord med øksen, efterat tømmerstokken var delt efter længden med kiler, og de gamle fartøier, Tunebaaden og Gokstadskibet, viser, at man allerede i den graa oldtid med de ufuldkomne redskaber kunde tildanne skibsplanker, og fra en senere tid viser stavkirkerne, at den kunst at behandle træmaterialier Var høit u(lvik1et. I—Iøvler var kjendt allerede i den graa oldtid, men ikke sag. Paa Gok- stadskibet er f. eks. intet sted paa skroget anvendt sag; al af- kapning og tilpasning er foretaget med øks, hugjern eller kniv. I midten af det 15de aahundrede, i 1443, fik amsterdamerne og hollænderne privilegium paa at handle i Norge, hvor de vilde, altsaa udenfor byerne, og de hentede da.sin trælast rundt om paa kysterne, og baade kongen, adel og geistlighed blev trælast- eksportører. Ogsaa paa norske skibe udførtes af bønder trælast, som sees af en forordning af l49O, der til ophjælp af landbruget forbyder den fordærvelige skik sønde11fjelds, at «la-ndbønder have egne, store skibe, med hvilke de seyle udenlands med sperrer, lægter, Salt og andre varer». Ved hollændernes privilegier blev trælasthandelen løst fra ethvert baand, saa at handelen kunde foregaa fra ethvert sted, hvor skib kunde lægge til, uden mellemkomst af nogen kjøbmand. Englændere, dansker og tyskere fulgte snart efter, da de ogsaa trængte trælast som hollænderne, og dette fortsattes hele 200 aar, indtil kjøbmandsstanden fik sine privilegier i 1662. Fra vandsagenes indførelse ca. l5O0 begynder trælastens for- ædlingen at spille en større rolle i landets økonomi, og den bliver, som før berørt, indordnet i landets almindelige fiskale System ved en forordning af 18de marts 1545, hvorved alle, som brugte sagmøller, skulde komme kongen tilhjælp med hver tiende bredde (bord). Da tienden indførtes, var der ingen sage, og disse blev saaledes lagt ind under den almindelige tiendelovgZvning. Hvad der ovenfor er sagt om trælastudførselen i den ældste tid, gjælder ikke Hedemarkens amt; først i den senere tid synes nævneværdig flødning at være begyndt i de øvre dele af Glom- mens vasdrag, idet de lettere tilgjængelige dele af det skogdæk- kede land først leverede sit tømmer. Drammens— og Skienselven havde saaledes meget tidligere end Glommen betydning for trælasthandelen. Allerede omkring 1300 flødedes tømmer paa Drammenselven og vel ikke synderlig senere paa Skienselven. Det ældste spor af flødning i den nedre del af Glommen er fra l49O—aarene, idet der da (Dipl. Norv. II,