Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/607

596 HEnEMARKENs A1uT. med sine eiendommeligheder i folkesammensætningen og de dele af Raumafylket, der ligger omkring Glommendalen og om Tryssil- elvens eller Klaras øvre løb. Hos Hedemarksbygdernes befolkning er den langskallede (dolicho- mesocephale) hovedform allesteder den aldeles forherskende, og kortskallerne forekommer i svagt vekslende forhold fra 20 til 30 pct. af befolkningen. Der synes tillige at være en jevn tiltagen af langskallerne fra Mjøsens bredder østover til Glommendalføret. I den østligste Hedemarksbygd, Løiten, er saaledes langskallerne adskillige pro- cent talrigere end i de vestligste bygder med en temmelig regel- mæssig stigning fra bygd til bygd østover, paa samme tid som den kortskallede befolkning er aftaget i omtrent tilsvarende grad. Dette kan muligens komme deraf, at Elverum og Østerdalens stærkt dolichocephale distrikter har virket som et udstraalings- centrum, hvorfra langskallerne har spredt sig efterhaanden ind- over Hedemarksbygderne. Ikke saa at forstaa, at indvandrings- veien var denne — tvertimod, Hedemarken er som saamange af vort lands frugtbareste bygder meget tidlig befolket; jordsmonnets frugtbarhed spillede utvilsomt for vort lands tidligste rydnings- periode her østerpaa den aller vigtigste rolle; den i forhold til Hedemarken temmelig ufrugtbare Glommendal fra Elverum af og opover er forholdsvis sildig ryddet —— efter de arkæologiske fund. Men fra Elverum og Østerdalen af har vel de her saa talrige langskaller igjennem emigration lidt efter lidt spredt sig indover Hedemarken og derved bidraget til dette stigende antal af lang- skallerne i retning fra Mjøsen. Løiten er ikke alene den mest langskallede bygd paa Hede- marken, men her er ogsaa de blondeste folk; ellers er haarfarven i bygderne her mest mørkblond; i Stange, hvor folketi det hele gjør et stærkt blandet indtryk, er derimod antallet af de mørk- og sorthaarede ikke ubetydeligt (35 pct.). I Hedemarken, som mange andre steder i Europa, viser det sig, at den fysiske udv“ikling ikke netop er størst paa det frugtbare jordsmon; den bedste jord avler ikke altid de legemlig kraftigste folk; folk paa Hedemarken er i regelen ikke saa kraftig bygget som folk i Østerdalen og endog i Solør, om det end ikke kan siges, at Hedemarkiugen hører til de kleineste. De firskaarne, slanke og me1lemfo1—men mellem disse to udgjorde saaledes omtrent 47 pct. og de spædbyggede 8.6 pct. Ringsaker og Nes synes at have de kraftigste folkJ Middelhøidm i decenniet l878—-1887 var 167.7 og i det følgende tiaar 169.1 —— altsaa lidt under landets middelhøide, der for samme tidsrum var 168.84 og 169.84, — endskjønt en betydelig stigning sees at gjøre sig gjældende fra den første periode.