Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/61

Denne siden er ikke korrekturlest

50 HE1)E1s1Am(BNs AMT. Paa Ringsaker findes de ældste forsteninger i Norge i en grøn, ofte noget sandagtig skifer. Det er eiendommelige uddøde krebsdyr, trilobit(“)—. og nogle faa skaldyr. Den største og anse- ligste af disse trilobiter er af den svenske forsker Lin-narsson benævnt efter professor Th. I1Ï]“(’7’l1(f olenellus Kjerulji. Det er en af de ældste forsteninger, som kjendes paa jorden, og denne ældste forsteningsførende lagrække, som indledes med denne skifer, olenellusskiferen, er benævnt den kambriske. Ole11ellus- skiferen er afsat i havet, da trilobiterne levede i havet. Disse allerældste forsteninger er paa Ringsaker fundne ved gaarden Tønden op for Ta-ride station og videre ved stranden ved E1îje(?ikm, nord for gaarden Stein, ved ViY(ju. Disse ældste forsteninger er rester efter taalelig høitstaaende dyr, og deres egenskaber forudsætter efter nutidens visdo1u,—at der forud for dem er gaaet myriader af andre skabni11ger, af hvilke vi kun kjender de fnug af kulholdig substans, som er omtalt fra en del lag og kalkstene i sparagmitformationen. Profilerne langs stranden mellem Ringsaker kirke og Sau- stadviken har været grundlæggende for fastsættelsen af lagfelgen i den ældste forsteningsførende etage, idet lagfølgen af de ældste forsteningsferende lag her bestemtes af professor W. C. Brøgger, 11em- lig saaledes, at OZt5’Il(2ZZ?I—S’8Zt”(fë)’7l6 var de ældste, og over dem ligger de lag, der efter andre trilobiter benævnes parado;)Cides-skifå-moP: over dem følger atter lag, udmærket ved andre trilobiter, der efter disse kaldes Olem(s.s“k-(1e)—no. “ Disse tre afdelinger eller etager er slaaet sammen til en for- mation kaldet den kambriske; oftest tages ogsaa hele sparagmit- formationen med, saaledes at denne og olenellusskiferen kaldes første etage eller etage l, medens de andre lag kaldes etage 2. Bergarten, som danner de øvre etager her, er (lluR.S’k§fZ’)’(’, ɔ: sorte, kulholdige, smulrende skifere, der paa Hedemarken giver den jord, som kaldes svar-Oord. I skiferen ligger med mellemrum linseformede, ofte store knoller af sort, ofte stinkende kalksten, stinkkalk eller svinesten, som ofte er fuld af fossiler, mest trilobiter, men ogsaa af andre dyregrupper (snegle, naa.Ie af svampe o. s. v.l. I alunskiferne i det sydlige Norge er fremfnndet ca. 75 arter af fossiler, deraf er mere end 2x“““s trilobiter. Alunskifere11 eller etage 2 er udbredt iStange, Romedal, I.oiten og langs Vangsaasen; den smulrer og giver her god jord„ som nævnt, SViIl’tj01’(’l. Den dukker op paa nogle steder i Rings- aker samt ved I1’11‘l. Alunskiferen er ialt ikke 111ere end 75 meter n1ægtig, men dyrelivet veksler fra lag til lag, saa dens afsætning har taget lang ti“(l.