Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/616

Denne siden er ikke korrekturlest

— BEFo1.KN1NG. 605 I Stor-Elvedalen er langska1lerne stærkest repræsenteret i hele dalføret; man skulde derfor kanske ventet, at ogsaa det blonde haa-r her var det almindeligste; dette er dog ikke tilfælde, tvertimod er her det mørke og sorte det hyppigst forekommende (45 pct.), hvilket antyder, at denne haarfarve ialfald i dette dal- strøg er ligesaa almindelig for den langskallede hovedform som det blonde. Sydøsterdølen er i det hele taget noksaa mørkhaaret; anderledes bliver det fra Tønset og nordover. Der er i Stor-Elve- dalen nogen indvandring fra Gudbrandsdalen, hvilket maaske kan have havt indflydelse p I Lille-Elvedalen begynder, som allerede antydet, indflydelsen af Nordre Østerdalen at gjøre sig mærkbar, saavel i legemsbyg- ning som blondhedsgrad, der begge er tiltagende i styrke. Tønset med T yldalen danner overgangsbygderne til Nordre Øster- dalen, langskallerne er sunket ned til 38.4 pct., mesocephalerne er steget til 32.5 pct. De blonde udgjør 5O pct. og de mørke og sorthaarede 17 pct., de slankbyggede og firskaarne V51.6 pct. med 5.8 pct. spædbyggede. I Tolgen er gjennembruddet fuldstændjgt; her har kortskal- lerne fuldstændig overtaget, 54.1 pct., medens langskallerne er gaaet ned til 17.7 pct. Blonde udgjør 6O.4 pct., mørke og sort- haarede er kun 13.8 pct. De firskaarne og slanke udgjør 58.2 pct. og de spædbyggede kun 3.1 pct. Blondheden synes altsaa her at følge den kortskallede hovedform. Da der, saavidt bekjendt, ikke har boet kvæner i disse egne, bliver det et noksaa mærkeligt fænomen med disse talrige kort- skaller her langt oppe i landet. Man har været tilbøielig til at sætte det i forbindelse med fremmede berg-folks indkaldelse i de gamle kobberværkers tid, som tilhørende kortskallede folk (bøhmere og saksere). Da disse imidlertid ogsaa er sorthaarede, maa man vel opgive denne antagelse, for det er neppe sandsynligt, at de skulde have tabt sin oprindelige haarfarve i krydsning med blonde nordmænd, naar de kunde bevare sin kortskallede hovedform, og analogier fra Sydtyskland taler ganske derimod. Det synes derfor sandsynligere, at man her igjen har for sig landets noksom be- kjendte blonde, kortskallede grundstamme, der vistnok for en stor del fortrinsvis indtager kystegnene, men dog ogsaa forekommer spredt i indlandsdistrikterne. I Kvikne er kortskallerne ikke længer de forherskende, de udgjør kun 43 pct. Blondheden er maaske som følge deraf ogsaa noget mindre (48.9 pct.) og de mørke og sorthaarede udgjør 20.5 pct. Ogsaa hertil blev i sin tid indkaldt fremmede berg- mænd, men man mærker kun lidet til det fremmede element uden i enkelte gaardsnavne (Taxgaard, Kleffelgaard). Kviknebygden har sandsynligvis faaet sin befolkning ad en