Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/628

o BEFo1.KN1NG. 617 kømminn, for je sparker å slvss me uIderkulla hær, så mye je ett å to m-ker.» Da to ’n vksa si å kaste åver dvm, hann; menn i de samma så vartt uIderkulla rent bortte. Å sål1esen vartt Spe1levika kvitt uIdra denn gånga. Så fækk a fr)Ije me gufar sinn like hemmatt. Å nå fvrtæld’ a hvspvnn sinn hele greia. Menn de var båtte fysste å sisste gånga dom fækk Spe1levika ått sætra. Fra HoJ“i Solen De var to syster tå bergjefvIki; den eine var i Svesæter- sæteren i Buttaråsa, å denn are i Elsåsa. Dem bIes i haunn (horn) ått enann’n: ‘1Å. hør du Kari, syster mi: Akte dæ væI ifra Finnoml Finna var i KIokka i gitrnætt, si staI åv den store bukjel’n hass HalvoI Søgå1.» -1Nei, hillan-tre håIa! gjoIe di deb- «Ja, baskan-tre håla, gjoIe di såI» [“Hi1lan-tre», ɔ: det hellige træ, «baskan-t1—e», ɔ: det beske træ (jfr. Cpiske tre», xpiske dø» o. s. v.) — begge ord gamle eder, som gaar paa kor- “set. Her lagt i munden paa bergfolk, fordi man ikke længer kjender udtryk- kenes mening.] Bánsull fra Hof i Solør-. Bokken ste i brunna, hadde eit bla i munna. Kom ei grågås fIugendes. — “Kjære får je lå-ne venga dineI» — — «Hv1—t skær du fIuge?» — -— «Vest over fjella1. Der sitter sveiner, svm skæver gul1teiner; der sitter meyer, sum væver gullbIeyer; der gæIer gauken, der vekser lauken, der bygger sulua høgt oppi furua, — der laster mæ både å leva å dey.1