Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/629

618 Hr-:nEMAm(ENs AMT. Tussm på Putt. “ (I Solør-B maa1fere.l [Ved I betegnes —=tykt1 l; ved 1), omvendt a, en vokal, hvis lyd ligger mellem o og a eller æ. Efter a. i eller u udtales nn og ll i-holdige; lige- ledes udtales einn og ell her altid som æ med paafølgende i-holdig lyd, und- tagen i dmna og §j6lZ(l, hvor baade e, l og n har sin sædvanlige udtale Aldrig er her nn og ll i-holdige, hvor der skrives o, á), æ eller o foran dem.] De var einngong utpå høusten, me folk høullt på me pottis- øun’n. Så var e en mann, såm hette Andrias Åsa, sam var bortte hos ’n Ola Putt å grov pottiser. Nå veit du de, de e mm-tt om høustkvella allt m’ eine Hann Andrias hadde nå i stikkji væg å gå, hann, å-sså va e nå såvoIi, så de va fæIt vont f1)r ’n å kåmmå framm hemmatt, fm— ’n leut gå jønnom en kjukk skogtapp, å der va de mange bIøutloker å mie slike stigge hvler, så de va reint il1e å gå der i mvrkri. Me de vartt Så m1)rtt, så ’n itte kunne sjå å gi-ava etter pottissom leinger, ’n Andrias, så jikk ’n Sta å breut år en skjigalstøur, såm en ville laga tell tæ firkjinni1l ått sæ, tæ de ’n sku dra på hemmvægen. Så me ’n kåmm framm ått husom me denna støurenna, så binne ’n å hakke på ’n på møull- beinka, såm var runn omm stugua. Menn da ’n Ola kåmm år fækk sjå de, så taIa ’n ått ’n hann, fvr detta, å sa’a de ’n slettes itte måtte jæra så, «fm— hellu så får vi itte såvå i nætt vi.—- sa ’n, «fY)r ner ’n heigger på møu1lbeinka i mvrkri, så kam- mer tussen å heigger å heller slekt læven om nætta, så vi itt-e er stann omm å såvå. Hann har hølli te11 på denner gala, a1lt sea je var en liten smågut.» «ä:Hvr er tussen før nåe da?» sa’n Andria-S. «Tussen, de er einn, Såm je har i gala mine, såm je sje11a træffer tel1 å få sjå. Je har bære sett ’n einn gong, å da såg en ut så.m en 1ite11 gamma-ll mann, såm renne så fortt borttåver åt denna bjørken, du ser Står der, å der vartt ’n bortte. Je fækk itte sjå nåe meir tell ’n je. De er denn eineste gonga de je har sett tuSSen; menn je har hørt ’n meir hell einn gong her om nætta, fvr onga mine ha vøri så reint ruske tell å gått å høggi på møullbeinka om kve11’n, å da har ’n vøri her om nætta allt m’ eine da, etterpå. Hann Andrias løut al1t gå borttpå høugstæbben me høuggin- gen sine. Hann unnters fælt på detta, såWm ’n Ola sa’a, å tøkte, de var i arttu stell. Menn ’n kunne da væta de, de ve sannt øu, far ’n Ola hadde aller vøri slik, så ’n hadde jagt nåen gong. Skjemtevise fra Hof i Solen Han Larall. Han Larall han skulle på skjøtteri gå, — «De dagas itte bråt-t,» sa ’n, tralerittenrei —