Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/650

BEFo1.KNmG. 639 baade for skogeieren og for dem, som skal kjøre og fløde, ikke flyder jevnt hele aaret igjennem, men koncentrerer sig paa enkelte tider, Da er der penge blandt folk, men siden slet ikke. Dette bevirker ogsaa en ustøhed i klareringen af alle forpligtelser. Overhovedet maa man sige, at so1ungens uefterrettelighed i det væsentlige viser sig deri, at han betaler sent og ikke i, at han aldrig betaler. I tømmerhandelen gives der aarlig flere hundrede tusende specier i forskud paa tømmerleverancer efter kontrakter, som indgaaes i“ Sankthans. Det er sandt, disse kon- trakter opfyldes ikke altid prompte; men i det store taget tabes der dog vistnok kun en høist ubetydelig procent i forhold til de store summer, som udsættes. Noget større tab har maaske de kjøbmænd, som leverer varer her opover; men i forholdet til omsætningen bliver vistnok ogsaa her tabet ubetydeligt. Og ved siden deraf maa bemærkes, at solungen ikke pleier at være saa vanskelig paa kvaliteten af de varer, som leveres ham,.ligesaalidt som han pleier at prutte. Det ligger ikke i hans natur.» Jacob B. Bull, der selv er østerdøl, har givet en skildring, om hvilken maaske det samme gjælder som i omtalen af solungen, at der faar trækkes noget af paa dyderne. «Østerdølen ligner i sind og skind dalen, der han er født: dulgt som skogene, ubændig som de stride elve, stærk og selvtryg som de bredryggede fjeld. Han erWtung i vendingen, men udholdende over alle grændser. n Man siger om østerdølen, at bruger han to dage til at spænde hesten for slæden, saa kjører han fjorten dage, før han spænder den fra igjen. Denne træge udholdenhed gaar igjen i alt hans arbeide, al hans glæde, alt hans sindelag. Og han har krop til at følge sin natur. Han kan drage over fjeldet med hest og slæde midtvinters i knagende kulde, klædt i u1dtrøie og en tynd busse- rull, bare for at hente et læs sæterhøi inde paa vidderne; han kan ligge i tømmerhugst uge efter uge i de frosne tømmerkoier, hvor skjægget fryser fast til væggen ved aandedrættet; han kan gaa i tømmerflødningens iskolde elvevand i mai maaned, vaad til opunder armene, uden at bytte hverken nat eller dag; men han kan ogsaa ture bryllup eller gravøl otte dage paa rad, danse nat efter nat hele julen rundt og ikke slutte, før tønden er tom. Han kan følge en bjørn paa jagten otte, ja fjorten dage i træk, og han kan huske en velgjerning eller fornærmelse hele sit liv. Han kan bære— den byrde, han selv tager paa sig, hvor langt det skal være; men han er øm for tvang og tøile som en vild elg i skogen;» Det gjælder baade østerdølen og solungen, at de er dygtige i alt, hvad der henhører til deres bygders hovedbe(lrift — tøm- merets hugning, kjør-ing og flødning. De udvikler under disse