Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/651

64O HEDEMAllKl-2NS AMT. arbei(ler, hvortil de traditionelt øves fra barnsben, en kraft. ud- holdenhe(l, haardførhed. raskhed og dristighed, der maa vække beundring. — Hos hedemarkingerne er stor standsforSkjel, særlig mellem de større gaardbrugere og husmændene. De første lever paa de større gaarde tildels paa byvis. Paa denne landsdel finder for en del sin a11vendelse, hvad Kristian Elster skriver i sit arbeide om modsætning mellem Vest- land og Østland: -: Dette solide materielle grundlag gjør det ganske anderledes let her end vestpaa at sprede oplysning, ialfald gjennem de øvre lag af bondebefolkningen, og at skabe et livligere medliv i de større aandelige interesser, ligesom det ogsaa støtter bondens selvstændighedsfølelse ligeoverfor en1bedsmanden og giver ham en jevnbyrdighed med denne, der lidt efter lidt udrydder den ned- arvede mistænksomhed, den dulgte uvilje, som aarhundreders misforhold i dannelse, i Sympathier og levesæt, og som tildels ogsaa vilkaarlig færd fra embedsmandens side har indplantet i bondens sind. Men her staar vi ganske vist ogsaa foran det, som er storbygdernes fare. Vistnok falder det lettere her at bygge bro mellem bondens og bymandens dannelse, vistnok hindrer naturens større gavmildhed den bekjendte vestlandske dvergvækst og lægger landet mere aabent for kulturens indsig; men til gjengjæld har ogsaa de samme næringsvilkaar fremavlet samfundsdannelser og skabt fristelser, som de fattigere strøg har været befriet for. Den store formuessamling i enkelte slægter har saaledes grundlagt en klassesplid indenfor selve bondestanden — et bondearistokrati ligeoverfor en fattig husmandsklasse —-—, som der ikke findes synderlig spor af paa Vestlandet med sine jevnstore smaabrug uden afsætning af betydeligere kapitalmængde og med iiskets alfarvei til vinding. Storbøndernes rigere midler og landets bedre samfærdselsvilkaar har ogsaa ledet til en for- elskelse i kulturens ndvortes, som ofte har endt med at sprænge de naturlige forhold og at forfuske de bedste grunddrag i folke- naturen. De østlandske forhold frister nemlig i langt høiere grad end de vestlandske til et liv paa laan og leie; man vil have baade sit husliv og sit samfnndsliv i de store udenlandske mønstre; man kommer til at fornegte sin egen eiendommelighed, som den er vokset frem af oprindeligt anlæg, naturlige og historiske vilkaar, som en blot og bar in(lskrænkning, man med en unaturlig kraft- anstrengelse maa tøie sig ud over.» lfra sin reise paa Hedemarken i l803 skriver Pram: «I—ler hersker i om ei alle, ei engang vel de fleste, saa dog i mange Bøn(lers Huse en Elegance, som meget overgaaer, hvad man tænker sig almindelig ved en Bondevaaning.»