Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/657

646 HEDEMARKENS AMT. Det viser sig ved domsafsigelser i det l4de aarhundrede, at de geistlige dommere spørger ikke efter, om man-dr er betalt, om bryllup har fundet sted, om bruden er høitidelig overleveret brud- gommen, om brudesengen er bestegen i brudkoners og brudmænds overvær. De spørger alene efter parternes ægteskabsløfte og efter samleie. — Dette ser noksaa formløst ud, dog maa man derfor ikke tro, at de gamle former var udslettede af livet, tvertimod paabød de kirkelige love, at landets go.de, gamle sædvaner skulde oprethol- des. Tilsidesættelsen af disse medførte vistnok straf, men ægte- skabets gyldighed er uanfægtet. Den kirkelige vielse blev vistnok efterhaanden almindelig i det 14de aa-rhundrede, men omtales yderst sjelden i middelal- derske breve. Som andre former var denne heller ikke den nød- vendige betingelse for ægteskabet, og den foregik ikke i kirken, men foran kirkedøren, og denne akt var kun tilladt, hvor begge parter for første gang indtræder i ægteskab, hvilket noksom viser, at den ikke havde ægteskabsstiftende evne. De protestantiske kirkesamfund lagde ægteskabslovgivningen helt og holdent i Statens haand. Efter reformatorernes lære lig- ger Vægten paa overenskomsten om at levei ægteskab. Enhver trolovelse er en ægteskabserklæring, hvis det ikke er udtalt, at ægteskabet først senere skal begynde. Dette er Luthers lære, men trolovelsen skal ske offentlig i gode mænds overvær og med formynders samtykke. De theologiske og juridiske fakulteter ved proteStantiske universiteter udtalte efter reformationen, at trolo- velsen stifter ret ægteskab for Gud og verden, selv om hverken kirkelig vielse eller samleie kommer til. Man skjelnede dog mellem trolovelse og ægteskab paa den maade, at trolovelse be- tegnedes som begyndt ægteskab, der ved san1leie eller vielse for- vandledes til fuldbyrdet. Luthers lære blev grundlaget for den dansk-norske ægteskabs- ret efter reformationen. Kirkeordinansen af 1539 udtaler: &« Med ecte personer, paa ecteskabs vegne, haffVe Guds ords tienere intet at skaffe, uden at giffue oc vie dem sammen oc at underrette deres bekømrede samvittigheder. Alt andet hører verdslig øffrighed til.» 0rdinansens magre bestemmelse lod den under katholicismen bestaaende sædvaneret uberørt, og da den lutherske kirke til en begyndelse ikke havde synderlig magt over folkets brede lag, blev følgen den, at ægteskabet stiftedes ved borgerligt fæstemaal og bryllup uden kirkelig vielse. Kongebreve, retterbøder og domme viser dette. I 155O for- bydes almuen i Hamar og Oslo stifter at tage sig hustruer, uden de blev viede og givne tilsammen af præsterne for kirkedøren.