Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/659

Denne siden er ikke korrekturlest

648 HE1)EMAm(ENs AMT. Da folket ikke vilde komme til præsten, kom præsten til folket, og i byerne begyndte præsterne at overvære trolovelsen og lægge parrets hænder sammen. Den protestantiske ægteskabs1—et i Danmark og Norge blev kodificeret i Fredrik II.s ægteskabsordinans af l9 juni 1582 og indført i Norge ved aabent brev af lOde mai 1589. Trolovelse i præstens og mindst 5 vidners overvær blev eneste gyldige trolovelsesform. Privat forlovelse eller trolovelse ansees for uforbindende, uden at dog Stavanger domkapitel i 1608 tør sætte trolovelse i gode mænds overvær ud af betragtning. Efter ordinansen af 1582 skal lysning finde sted 3 gange, og endelig skal de lade sig vie. Efter Christian V’s lov og kirke- ritualet skulde Vielsen nu foregaa i kirken. 0rdinansens mening er, at de trolovede ikke er ægtefolk, men forpligtede til at blive det. og det paa en saadan maade, at forpligtelsen ikke kan hæves ved privat overenskomst. Men hverken ordinansen af 1582 eller lovbøgerne siger med rene ord, at Vielsen er en nødvendig betin- gelse for ægteskabets gyldighed. Tvertimod: trolovedes børn var at anse som ægte, naar fæstemanden (løde, efterat Vielsen var begjæret (5—-2—-33) og trolovelse med efterfølgende samleie gik foran senere ægteskab (5—-18—-16, 2). Naar hertil kommer, at præsten ved trolovelsen stillede de samme spørgsmaal som ved vielsen, saa holdt almuen fast paa, at trolovelsen var den egent- lig ægteskabsstiftende akt. Trolovede flyttede uden blussel sam- men før bryllup og vielse, og disse udsattes til beleilige tider. Af denne grund paabød forordning af 19de februar l783, at trolovede snarest skulde lade sig vie, men dette forandrede hverken almuens opfatning eller dens handlemaade. Derfor blev tilsidst ved forordning af 4de januar l799 den offen,tlige trolo- velse afskaffet, og enhver, som vilde indgaa ægteskab, maatte lade sig vide i kirken, og bestemmelserne om foregaaende trolo- velse falder bort. .Egteskabsstiftelsen blev saaledes en udeluk- kende kirkelig akt. den kirkelige vielse Den private trolovelse havde siden det l6de aarhundrede tabt sin retskraft, og den offentlige trolovelse, som var en slem konkurrent for vielsen, blev ophæVet. Den kirkelige vielse beholdt sit enevælde til 1863. Det vil af de nævnte bestemmelser og sædvaner sees, at den kirkelige vielse ingenlunde har været anseet som den egentlige ægte- skabsstiftende akt, og den ældre opfatning kan vistnok langt ned gjennem tiderne siges at have været den raadende paa landet. O. .4. Ø::erland omtaler i sin historie den slappelse i sæde- ligheden, som fandt Sted efter reformationens indførelse og be- mærker, at «hvad der maaske nu i høiere grad end tidligere bidrog