Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/66

Denne siden er ikke korrekturlest

GEo1.OG1. 55 Om nu dette har fundet sted i stor stil med mægtige land- strækninger, er genstand for undersøgelser-, men der forekommer dog steder, hvor bergarter tilhørende forskjellige tider ligger saa- ledes over hverandre, at det gamle fjeld synes at være skjøvet l1orisontalt over de yngre, saaledes naar en yngre kalksten med orthocerer i“Høgberget i Tryssil ligger under et ældre kvartsfjeld u1ed dolomit. ISti(IeII. Der er et langt geologisk tidsrum, som ikke er repræsenteret i denne del af landet; mægtige formationer som kulformationen og lagene fra jordens middelalder og nyere tid mangler helt. De paa mangfoldig maade fo1dede, overkippede og forrykkede gamle lag har til forskjellige tider staaet frem som bjergkjeder og steile vægge, men disse er i tidernes løb forvitrede, hentærede og fort afsted af det rindende vand, og de urgamle elve skar sin vei, der hvor de lettest kunde komme frem. “Man finder da her i amtet som andre steder hos os, at der i en sildig tid over dette land har lagt sig et dække af is, der har tilrundet og skuret landets overflade, udgravet de bækken- fo1—mede fordybninger, som nu optræder som indsjøer og fjorde, og som derhos har efterladt sig store masser af bIokke og ler og sand, dels i form af mor-ænerygge, dels i form af store strækninger med jukelgrus, hvad der er aarsag til de mange store stene i ager og eng. Bevis ben-(egelsesretning. Det —sikreste mærke efter dette gamle isdække er skuringsmærkerne, der antyder den retning, i hvilken ismasserne i hin tid flyttede sig. Sædvanligvis har denne retning fulgt landets overflade i det s1ore, saaledes at isen har bevæget sig fra det høie land mod det lave, men særlig i de nordlige dele af Hedemarkens amt er der mærkelige iagttagelser, først anstillede af forstmester I—[ørbye, hvilke viser, at de enorme ismasser paa den ene side af vand- skjellet har tvunget sig en vei over dette. Særlig synes ismaS— serne omkring den nordlige del af Fæmunden i en tid at have taget veien fra Sverige over vandskjellet til Norge. Disse retninger af skuringsmærkerne, modsat den retning, hvori landet sænker sig fra vandskjellet, omtales allerede i Kri- stians amts nordlige del paa grændsen mod Søndre Trondhjems amt. Bræbevægelsen har paa fjeldryggen omkring Dovre, hvor den skraaner mod det trondhjemske, gaaet fra syd mod nord, og man finder der mange skuringsmærker rettede mod nord. Men denne retning findes ikke alene paa høifjeldets skraaning mod nord og paa selve høifjeldet, men ogsaa paa sydskraaningen synes der at have været en opadgaaende bevægelse mod nord. Først nær den 62de breddegrad, eller noget nordenfor Dovre