Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/663

652 HEDEMARKENS AMT. Om natteløberiet ytrer sognepræst til Stange, Kielland.— «Natteløberiet er sikkerlig efter sit oprindelig væsen natte- frieri og har som saadant visselig været udbredt over hele Norges landdistrikter. Og det er ikke vanskeligt at finde adskillige grunde for dette forhold. Landsfolk har ondt for at træffe hver- andre i dagens løb, og dagens arbeidstid er saa“lang, at det ikke let gaar an at tage noget af den til et besøg. Og de første fore- løbige besøg kan efter sagens natur ikke have et fuldt offentlig- hedens præg. Gutten og pigen maa lære at kjende hinanden, før de indgaar en forbin(lelse, og der, hvor folkeskikken ikke til- lader, at unge folk møder hverandre aabent og ærlig, der vil de mødes i hemmelighed. Vil forældrene arrangere børnenes gifter- maal, som altfor meget har været tilfæ1det, bryder kjærligheden sig vei bag forældrenes ryg. Samvirkningen af alle disse forhold har frembragt nattefrieriet. -I sin oprindelige skikkelse har eden visselig været af en harmløs karakter, og det er sikkert nok, at der nutildags fore- kommer kjæresteforhold, som under nattefrieriets former kan op- retholdes i flere aar, uden at usædelighed forekommer. Men de ender gjerne alle som usædelige forbindelser før ægteskabet; og regelen er, at nutildags er nattefrieriet gaaet over til natteløb, et usædelighedens institut, hvis udstrækning former og virkninger kun faa kjender. Mænd og kvinder, som lever i et samfund, hvor natteløberiet trives, kan være ganske uvidende om, hvilke vederstyggeligheder der foregaar omkring dem. For l00 aar siden friede gaardmandssønnen saavelsom hus- mandssønnen om natten. Der var bare den forskjel, at gaard- mandssønnen kjørte og bandt sin hest paa tunet-, medens hus- mandsguttene gik tilfods. Blandt de store gaardbrugere er denne maade at fri paa ganske uddøet, blandt de mindre gaardbrugere og selveiere er forholdet blandet Men indenfor husmands— og tjenerstanden er hovedregelen den, at i disse kredse er alt frieri nattefrieri, og i de allerfleste tilfælde er gutters nattebesøg hos piger af usædelig karakter.» l Om natteløberiet skriver sognepræst O. Olaf29eu i UllenSvang: «I ældre tid var der ikke maade med den iver, hvormed præsterne tordnede mod natteløberiet, hvorved de ofte gjorde sig og sit embede stor skade, latterliggjorde sig selv i folkets øine, og gavnede den skik, de bekjæmpede. Mange fortællinger skulde jeg kunne fortælle herom, som vilde stadfæste Sandheden af, hvad her er sagt. Man bør imidlertid bekjæmpe uskikkene med sin- dighed og ro og ikke lade sig forivre. Heller ikke denne skik har de saakaldte dannede iblandt os forstaaet, skjønt den ligger aabent i dagen og er saa helt naturlig udsprungen af forholdene. Det er den evigunge sandhed om mandens og kvindens dragelse