Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/664

Denne siden er ikke korrekturlest

BEFo1.KN1NG. 653 mod hinanden, der her gjør sig gjældende. Men da nu engang landsfolket ikke har anledning til at træffe sammen om hver- dagene, og da etiketten forbyder mand og kvinde, som ikke er knyttede sammen, at tales ved offent1ig, saa er der ingen anden udvei for dem end at mødes om nat-ten; men dette behøver jo aldeles ikke at være hverken værre eller bedre, end naar unge mennesker mødes paa gaden i Kristiania og spadserer sammen. Maaske i de fleste tilfælde er det ikke noget andet. I andre tilfælde er det virkelige forlovede, som paa denne maade har sine sammen- komster. Men ofte er det ogsaa noget værre, og i alle tilfælde er natteløberiet en styg skik, som vi bør se at faa bort — og den vil gaa bort af sig se1v. Men mærkeligt er det dog at se og høre, at præster kan tro, at man kan afskaffe en saa gammel, indgroet uskik ved at stænge døren og lignende. De unge finder nok veien ud. Dette synes at være saa selvsa-gt; at ingen skulde kunne falde paa at tro, at tvangsbestemmelser alene kan hjælpe her.» Distriktslæge M2cnthe har i 1861 i et foredrag talt om for- ældre, som «for fuldt alvor fremsætter den ufornuftige og forarge- lige paastand, at de unge’ folk ikke uden de natlige besøg kan blive kjendt med hinanden, at deres døtre ikke paa anden maade kan blive gifte». Denne opfatning har vistnok i mange bygder været almin- delig udbredt, og den var rigtig, saa længe frieri om natten an- saaes for det eneste anstændige og passende. Sunrlf skriver, at omtrent l866 begyndte offentlige forlovelser at udbrede sig i mere velstaaende bondefamilier paa Hedemarken, og nattefrieriet ophørte hos husets egne døtre. Det samme gjælder de andre dele af Hedemarkens amt, at natteløberiet blandt gaard- brugerne tog af eller hørte rent op, da de begyndte at indrette sit hus og sin levevis paa byvis, og hvor man gjorde det, blev ogsaa offentlige forlovelser almindelige. Meget almindeligt er det i mangen bygder, at man driver spilopper med den gut, som kommer paa nattefrieri. Paa Vest- landet, hvor frieren ofte maa komme i baad, hænder det, at de drager baaden langt op fra sjøen og med besvær anbringer den f. eks. paa taget af et fjøs, saa at gutten senere maa gaa rundt og bede dem hjælpe sig at faa den ned. Andre steder paa Vest- landet bruger de at strø med løv mellem guttens bolig og jentens. Deslige spilopper kjendes ogsaa fra Hedemarkens amt. “ Paa Vollum tjente i præsteenke Rambechs tid en pige ved navn Berit Nilsdatter Krulhaug. Dennes kjæreste, Iver Lille-Ner- gaard, kom en lørdagskvæld til fjøset, hvor pigerne laa. Sam- tidig kom ogsaa nogle natteranglere, der havde et hom i siden