Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/675

664 HH1)Es1AHKENs ‘mT. morgenen, da hun kom og skulde melke, var koen væk. Saa tog hun kollen og gik udenfor fjøsdøren og sagde: «Naar du har taget igjen koen, saa kan du tage kollen ogsaa.» «Ja, du har havt koen min længe nok, du,» svarede det borte fra en fjeldknat. «Dem har turkes mine smaa børn, naar du har melket- koen min — for jeg er en fattig husmandskone og havde ikke mere end denne koen, og den tog du fra mig.» Ogsaa hunde, berghunde, holder huldrefo1ket under-tiden: Bergh anden Helvig Granlund, husmandskone under Lund i Vaaler, laa i Søraassæteren. En aften hørte hun af Rønnaug Bru, at sæter- kullen i nabovolden holdt saadant et forskrækkeligt hus og bandte og skjændte, imedens hun bandt kreaturerne ind, og hele tiden stod berghunden udenfor fjøsvæggen og gjøede: vov, vov, vov, vov. vov, vov. Da sæterkullen kom ind, spurgte I—lelvig, om hun havde hørt berghunden? -1: Neigu, jeg har ikke hørt nogen berghund,» sagde hun, -:(uaar skulde jeg vel have hørt den.» (xNu, medens du bandte og skjændte paa kreaturerne, gjøede den hele tiden,» sagde Hel- vig. «Gid det var saa vel, at jeg engang fik høre den,» sagde den anden og gik sin vei. Senere paa aftenen var jenterne fra nabovolden komne sammen i Granlundvolden, og der sad de og fortalte eventyr Da nu Helvig fortalte om berghunden, ønskede de alle, at de maatte faa høre den. Nabosæterkullen sad just imellem muren og gluggen, som stod oppe. Allerbedst det var, saa gjøede det lige ved ørene paa hende: «vov, vov, vov,» men hun var ikke sen om at komme op fra bænken. Og op sprang de, og ræd blev de allesammen, end- skjønt der var l8 stykker i stuen. Somme tjern kaldes huldretjern, og der gaar det ikke altid rigtig til med fiskeriet. I—[uldret§j(1rn. Der var en, som vilde gaa til Svarttjernet (i Fløymarken i Vaaler) for at fiske Han vidste, at Svarttjernet var huldretjern, og derfor tog han med sig en pose jord af kirkegaarden; den begyndte han at strø rundt tjernet. Da han var kommet rundt paa et lidet stykke nær, raabte det fra tjernet: «Æsle et lille 1e, Saa vi faar fisk baade du og jel-C