Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/68

G1—:oI.oG1. 57 nordvest for Graadal mod nordvest og ligesaa nordvest for Kors.S:jø; og nær Kvænskars høieste del er retningen ligeledes nordvestlig. Paa høiderne nær Storv;arts kobbergrube mod vestnordvest. Iagttagelser omkring den svenske grændse viser i høideme en retning af skuringsmærkerne, som va-rierer fra vest 4Ó nord til vest 22Ónord. De mest normale skuringsmærker bibeholder den samme retning paa en temmelig vid Strækning af halvanden breddegrad. I Tryssil er skuringsmærker observerede —paa den steile dal- side østlig op fra sjøen Store Engeren, og deres retning er omtrent parallel med dalen, og efter situationen er bevægelsen her kommet fra nord. Ved den sydlige del af Fæmunden er retningen fremdeles efter Hørbye fra nord, efter de omtalte striber ved Store Enger(“n, efter kalkblokkenes udbredelse ved Blaksjøen samt efter stødsidernes be- liggenhed paa Sorkvola og Vaaleberg. Men dette er ogsaa alt, som her i egnen tyder paa en bevægelse fra den nordlige kant; paa den hele Strækning nordenfor dette strøg omkring Fæmunden beviser mærkerne efter Hør-bys paa det bestemteste, at bevægelsen foregik fra øst eller sydøst eller over vandskjellet. Isens m(Bgtighe(l. Paa høie toppe har isen paa sine Steder efterladt sig b1okke med en saadan beliggenhed, at de tillader en bestemmelse af den.mægtighed, som isen har havt paa den tid, den efterlod blokken. Tror(Ueld i Østerdalen er 1744 m. høit og bestaar af en vakker grovkornet gabbro; omtrent 15O m. under toppen paa den vestre sk1—aaning forekommer en blok af granit, 0.4 m. lang, og blokke af kvartsskifer fandtes til en lidt større høide, omtrent op til 160O m. Høiden af dalbunden i Østerdalen nedenunder Tronfjeld er omtrent 50O m. Den isbræ, som har fyldt Østerdalen her, maa efter dette have havt en mægtighed af mindst 11O() m. Paa Sølen i Rendalen forekommer, efter Tør-m1bohm, frem- mede blokke af serpentin, kvartSskifer og granit indtil en høide af 47 m. under toppen. Da Sølen er 1788 m. høi, forekommer blokkene til en høide af l741 m. over havet, og da høiden af det nedenunder liggende landskab er omtrent 7OO m. over han-et, bliver isens mægtighed her mindst 1041 m. Man kommer til det resultat, at de høieste toppe her har været dækkede af is mindst indtil en høide af 17OO m. eller bøiere. Dette isdække vilde endda ikke naa den høide som det nuværende isdække paa Grønland, hvor professor ÄÝ(l7l-S’6]l kom op til en høide større end Jotunfjeldenes, uden at noget fjeld stak op af isen. “ — Isens u(IbredeL9e. Paa en tid strakte isen sig ikke alene langt udenfor amtets, men ogsaa langt udenfor Norges grændser, saa- ledes som udbredelsen af norske blokke i Jylland og Nordtysk-