Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/681

(i?Il ill-)l)I—2MARKl-INS AM’I’. a.assæteren, hvor hun var bleven alene tilbage for at faa ned en væv, hun havde oppe. Per begyndte at blive ængstelig for hende-, og derhos løb hans hund og knistrede og vilde ikke lade ham faa ro.“ Da stod han op tidlig, tog riflen og drog afsted til sæters. Da han kom til Gan1melvo]den var der støi og larm og fuldt bryllup i sæterstuen. Per Øvretajet vidste ikke mere end et raad: han skjød over taget og da reiste de ud med bulder og larm. Hans fæstemø stod paa gulvet, pyntet som brud med krone og brystsmykke af sølv. Al den øvrige stas rev huldre- folkene af hende, i det samme de fór afsted, men hun slog hæn- derne over hovedet, og derfor fik de ikke kronen og bryststykket. Det var den største og gjildeste krone i bygden. og den brugtes siden af alle, der stod brud. Men altid brugte de «at fyre over bruden», naar hun fik k1’OI1G11 paa, men engang paa Hvam i Elverum glemte man at fyre, og da tog bergfolket baade kronen og brudeu. Middelaldrende folk kunde omkring 1840W erindre at have seet denne krone. .lIan(fe12 paa h(1stefeili“g. En mand fór i fjeldet paa hesteleiting. Han stødte ufor- varende paa en sæterkrinsi1, som hed Vollan, og han undredes ikke lidet paa. hvorledes han skulde være kommen did, og saa fik han se en stor gaard, som han tidligere ikke havde seet, skjønt han var godt kjendt. Han ruslede hen til gaarden og gik ind i stuen. En jente saa vakker, som han aldrig havde se(—t. kom og bød ham drikke, og hos jenten glemte han snart baade øykene og bygden. Folk tog paa at søge efter manden, men borte var han og borte blev han. Kirkeklokkerne blev ogsaa hentede, men lige meget hjalp det. Da han havde været i berget ni aar. fik han hug til at se ned til bygden, men jenten, som nu var konen hans, sagde, at han maatte komme igjen. Naar du gaar ud af døren, sagde hun, faar du tverkaste dig til siden, for der er en inde, som ikke kan glemme arten sin!Þ— Han gjorde saa, ogi det samme kom en gloende jernstaur farende igjennem dørgabet. Da saa han sig ikring, men nu var det hele:—kvorve vækx. Der blev undring i bygden, da manden kom til dalS. Han var noget underlig af sig. Slægtninger og kjendinger spurgte ham ud om, hvor han havde været Han fortalte, at han kom fra Voll(m. Men der er ikke fo1k, uden da man sætrer, mente de andre Men han svarede, at paa Vollan fandtes flere peispiper end i bygden Manden trivedes dog ikke hjemme, og en dag drog han bort, og kom aldrig siden igjen. Men folk ledte ikke efter h311l2 de forstod, hvor han var.