Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/684

BEFOLKNING. 673 sig ikke, de fik spillemanden med sig. Da de kom tæt hen til varmen, saa de en hel mængde smaafolk danse omkring den. Det var elvefolk; de holdt hinanden i hænderne og dansede om varmen i en stor ring, og udenom den dansede en hel mængde andre i mindre ringe. Bryllupsfærden ændsede ikke dette, men gik nærmere; da blev elvefolkene borte, men ilden vedblev at brænde og ungdommen begyndte at danse og holdt paa til langt ud paa morgenen; da saa de, at flekken, hvor ilden brændte, var sort afsveden, og rundt om i græsset var der mørke ringe efter elvefolkets dans. Roper kaldes i Tønset det, som svarer til utburden, det vil sige et væsen, som bliver til af efterbyrden, hvis denne ikke brændes; det betyder oftest et barn født i dølgsmaal og (lræbt. Ikke langt fra den store slette i Gammeldalen ligger «Skrømt- bakken,» hvor en roper har sit tilho1d. Naar et barn fødes, og man glemmer at brænde efterbyrden, bliver denne til en roper. Den holder sig til slægten, idet den kalder paa dens medlemmer i skyldskaps navn; den ligner et hovedløst væsen. En «ybying» (en fra Udbygrænden) kom en kvæld farende denne vei med hest og mesty (k1øvgreier). Da fik han høre, at det raabte: «Mo’bo, mo’bo,» (morbroder), og lyden kom nærmere og nærmere og lige ved siden. Han saa ingen ting, og da han var kommen forbi bakken, blev alt stille. Karens søster havde født et barn i «da1en» og glemt at brænde efter- byrden, som var bleven til en roper, som holdt til i Skrømt- bakken. «Ybyingen» var hans nære slægtning, og derfor raabte han paa ham, da han fór forbi. I211stetromm-en. Forestillingerue om, at de underjordiske væsener deltager i landets forsvar, som et sidste opbud eller landeværn, leveri beretningen om Dystetrommen. Naar Dystetrommen gaar, saa rykker de underjordiske eller overjordiske væsener ud, og naar krigen er forbi, gaar ogsaa Dystetrommen, men da i modsat ret- ning eller hjemover. Dystetrommen har vel egentlig sit navn efter gaarden ])yste paa Vestre Toten, men der er ogsaa andre navne paa Dyste som Dystevold i Vang, Dyster i Aas, Dyst1and i Nes paa Rome- rike og Dysterud i Søndre 0dalen. De har efter O. Rygh til- dels sit navn efter en elv Dyste, og navnene kan efter ham komme af dust, støv. Faye beretter i sine norske folkesagn, at man paa Toten, naar krig er ivente, hører en trommelyd i luften, der kommer fra 43 —— Hedemarkens an1t. g