Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/686

Denne siden er ikke korrekturlest

BEFo1.1(N1No. 675 De opfordrede den gamle mand til at skyde, thi de under- jordiske kan ikke fyre, før der er løst skud af en overjordisk. ‘Sjøormen, der, som bekjendt, helst viser sig paa stille som- merdage paa havet, kjendes og fra de større sjøer i Hedemar- kens amt. Om sjøormen i Mjøsen er der mange beretninger, og den viser sig helst før større eller mærkelige begivenheder og da vel helst foran ulykkelige begivenheder som krig og lignende. Meget berømt er den græsselige sjøorm, som er beskrevet i det gamle skrift «0m Hammer och Hammers kiøbstadtZ bygning» fra det 16de aarhundre. Der er et afsnit, som heder: «Naagle jertegen, som skiede nogen tid til forn, førend bisp Mogens bleff fangenn», og der fortælles om sjøormen: «De1—nest om høy dage tijd beteede sig en gresselig stor orm oc forferdelig, som kaldis Siøormen, udi MiøZ, som var gandske lang oc meget stor oc siuntes at naa fra øens landt oc jnd udi Kongsland. Dem dernest loed sig tilsiune en suar stor hornit oxZe, som gick fra Gillelund støde oc jnd paa øyen, oc siuntis at gaa op paa vandit, oc gick saa saare fast, alt ligesom en pijl1 aff en staal bue. Der lod sig tilsiune daug efter daug mange siøorme udi MiøZ, som sloge sig udi mange lencker oc buchter, op mod himmelen. Der nest effter kom der en megit gresselig stor orm, som var saa forferdelig till at see, oc løb saa saare hastelig jnd paa itt skiær, neden for den yderste odde uden for Communet. Hans øyen var saa store, som en kar- bond, oc haffde en stor snart mann ligesom en hest, oc hengde ned paa hans hals. Haud laa lenge paa k1ippen, oc slog sit hoffued mod klippen, oc ville verit udi søen igien, men en udaff bispens karle, en gild voffhals, hand gick till uden bispens vid- skab, oc skiød mange staal bue pijlle udi hans øyen, som hand laa paa klippen. Mange stode oc saa paa den slemme ting, de leZde oc bad Gud i himmelen, at hand ville skille dem aff mett hannem uden skade, fordi hand var megit stor oc slem at see til, formedelst de mange slags farffuer hand haffde paa sig. Denne samme forbemeIte vogehals, hand tog en aff sine stalbrøders pille, hannem uvitterligt, oc skiød end en gang til den slemme gifftige orm, oc schiød efter hans øyesteen, ligesom tilforne, saa at de kunde see meget grønt tøy løbe udaff hans øyen oc hoffued, saa at vandet om hannem, der hand laa, bleff grønt, oc dreff megit der aff ind paa Hammers land. Men om natten der effter, da gaff gud løcken till at der komb itt stort regen, oc storm- vind, oc værit det vende sig, saa at hand dreff jnd paa øens land, oc stoed der en svare slem lucht aff ormen. Saa var der en part aff øens folck inde hos bispen oc spurde hannem om raad, huad som de skulle giøre, at de kunde bliffue aff med den