Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/687

676 HEDEMARKENS AMT. slemme orm for den onde lucht der stoed aff hannem. Da lod bispen sin befa-lning udgaa, at de straxen skulle lade frem komme til øen en voxZen mand aff buer gaard, aff NesZ oc Suabo oc naagle aff de andre gield, føre vnge karle komb ocsaa till øen effter bispens befalning, oc alle hiulpe huer andre at brende op den slemme orm. — Saa hugde oc slæbede oc bar buer som mest formaatte, oc kaste usige1ige veed paa hannem oc brende hannem op saa meget som de kunde giøre, eller mueligt kunde verre, oc laa raden aff samme orm i mange aar paa st1—anden. 0c der effter komb der nogle tydske mend, som finge loff at tage de heste aff hans been, som de kunde bekomme at arbeide sig til gode, huilcket de finge gott loff till, oc den mindste part aff hans rygbeen kunde neppelig en før karll bære. 0c bleff mange hundrede leZ veed forødt paa hannem førend den slemme onde lucht kunde forgaa.» Den her omhandlede sjøorm var, som berørt, et jertegn, som viste sig, før den sidste katholske bisp blev fangen. Om en sjøorm i Mjøsen beretter Johan Ziegler allerede i 1532, og han antages at have faaet oplysning om samme af Olav Engebretssøn, der var paaireise i Rom i 1523—24 og vistnok har betragtet den som et varsel om Kristian II’s fordrivelse. OIau-S— Magmcs beretter vistnok om den samme sjøorm i 1555 og sætter den i forbindelse med «prælaternes forfølgelse» (1537), ja fædre- landets undergang. Prof G. Storm omtaler det i senere tid gjen- fundne kart fra 1539 af ()laus Mag)aêz4s, der indeholder en nøiere afbildning af sjøormen: ligeoverfor Hamars domkirke mellem klipperne ved sjøen ligger den store orm og vrider sig, idet den strækker gabet mod kirken. I 1834 berettede en mand, —som roede Fr. HammeriCh over Mjøsen, om denne sjøorm (Bra-ge og Idun, bind II). Peder Clauss(m siger i Norges beskrivelse, 1613, at i Mjøsen «siges at vers en 0rm, som lader sig see hoes en Øe i samme Vand, dog iche offtere end Herre-schifftning eller stur Forandring scheer udj Riggedt, huorfor ieg ingenlunde troer, at det er en na- turlig Orm, uden hand bliffuer offtere seett. Han siges at vere heden 50 Alne lang, oc er seet iche mange Aar forleden». Som varsel om Kalmarkrigen er vel betragtet den sjøorm, som viste sig i Mjøsen 3 gange efter 1610 og hvorom Michael Andersen Aalborg, sognepræst i Vang 161O—1626, beretter: «Et Monstrum findes der udi kaldet Søe Ormen har et heste- hovet og er 2O à 30 faune lang. flytter iefnlig af Norden synder paa betyder synderlig forandring naar dend sees. Saadan en loed sig engang see ved den fæstning Hammar som laa og spil- lede paa een Skiær uden for Bispgaarden. hvor hand med een piil af en staalbue blev skudt. dog flød een halv vegsøe derfra