Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/69

Denne siden er ikke korrekturlest

å8 HEDEMARKENS AMT. land viser. Senere trak isen sig tilbage og standsede paa sit til- bagetog efter forskjellige linjer, og til en tid var isen kommet saa langt tilbage, at den naaede til den nedre ende af Mjøsen, Randsfjord, Spirillen, Krøderen og Soneren i Sigdal. Foran Mjøsen paa sletterne i Romerike ligger der nemlig talrige blokke af bergarter, som hører hjemme omkring Mjøsen, og her findes ogsaa mægtige afleininger af aur, sand og ler. Disse blokke og disse mægtige yngre afleininger kan ikke være førte over Mjøsen, naar denne var aaben som nu, thi da vilde de først have ud- fyldt denne; men de kan heller ikke være afsatte paa en tid, da isen gik ud over Romerike, thi den horisontale overflade og de i leren liggende skjæl af havdyr viser, at de ikke er afsatte under isen. Disse lag maa følgelig være afsatte paa en tid, da isbræen gik til den nedre ende af Mjøsen, og paa en tid, da landet laa omtrent 2OO m. lavere end nu, saaledes som overfladen af Rome- rikes store sandslette viser [fH(’ZZáfl(l.’ Om beliggenheden af moræ- ner og terrasser foran mange indsjøer). Man kommer til det resultat, at isen paa et stadium har naaet til den nedre ende af den nævnte række indsjøer, Mjøsen, Randsfjord o. s. v., og at havet samtidig stod ca. 2OO m. høiere, eller rettere, at landet laa saa meget lavere. Medens isen foran sin ende har afsat i havet de nævnte løse masser, har den ved sin erosion tilda11net eller yderligere fordybet de nævnte indSjøer, der paa en saa paa- faldende regelmæssig maade optræder symmetrisk hver i sin da1. Senere har isen trukket sig tilbage i (lalene, saaledes som de senere nævnte endemoræner bedst viser. [9ens arbeide paa mzdergrzm(len. Det er et kjendetegn for alle de lande, der har været dækkede af is, at de er helt oversaaede med store og smaa sjøer: Norge, Sverige, Finland. Skotland, Grøn- land, SChWeiZ, den nordlige del af Nordamerika og paa den syd- lige halvkugle NyZe1and og Patagonien, har overalt talrige sjøer og, hvis de støder til havet, bliver der dybe fjorde. Det er eiendomme- ligt for den erosion, som skyldes isbræer, at den kan frembringe bækkenformede fordybninger i fast fjeld, medens de lande, der har været udsatte for erosion ved rindende vand, som Spanien, l’ortugal, Frankrig o. s. v., ingen deslige sjøer har. Man kan af denne grund ikke forklare Norges nuværende overflade med fj01’(l9 og sjøer som et resultat af rindende vand. Vistnok er det sagt, at vore fjorde kunde forklares som dale, der var udgravet af vandet paa en tid, da landet laa meget høiere end nu, og man har søgt at forklare indsjøerne som dale, der var spærrede af moræner og løse masser, saa at de bliver damme eller opdæmninger i dalbunden. Dybderne i sjøerne og udbre- delsen af det faste fjeld foran dem viser imidlertid, at denne forklaring er urigtig Mjosen f. eks. ligger l24 m. over havet,