Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/691

68O HEnEMAm(ENs Am-. havde hørt, hvad der var skeet, og som vidste, hvad fussen havde paa kjælken. De spurgte ham, hvad han drog paa. «Eg spør ikj’ dok, ka dok kjøre, so behøve heller ikj’ dok aa vaattaa, ka eg dreg,» svarede fussen. Hr. Hermiss blev begraven udenfor kirkeporten, mellem denne og veien. Denne begivenhed indtraf antagelig efter l782. Vaagestuer, der svarede til de katholske dødsvigilier, eller natte- andagter før begravelsesdagen holdtes i Nordre Østerdalen helt ned i det 19de aarhundrede. I den katholske tid blev der aftenen før begravelsen ringet med klokkerne, præsten med sørgefølget kom til sørgehuset, ligkisten sattes midt paa gulvet, lys blev tændt, og man vaagede natten over (nattvaka), idet præsten mes- sede og fremsagde bønner. Af disse andagter, dødsvigilier (eller vig-ilia pro de.functi.s), var vaagestuerne en levning. I Dalsbygden skal denne skik være gaaet af brug omkring 1814. Den var almindelig omkring l800. Natten før et lig skulde begraves, forsamledes en mængde ungdom i sørgehuset for at holde lidt sømmelig moro og dels at synge nogle ligsange. — Ved saadanne vaagestuer hændte det ogsaa, at der blev smagt paa øllet og danset rundt ligkisten. SpiIlemænd brugtes ikke, men musiken tralledes. Den sidste vaagestue i Kvikne holdtes i slutningen af det 18de aarhundrede paa gaarden Graneng, da pligtsfoged Ole Olseu var død. Af de tilstedeværende gik to om natten fra vaagestuen ind til jenterne paa gaarden Ørkeng (nu N egaard). Der udbrød ild i huset, og den ene satte livet til, og den anden blev helseløs. Dette blev den sidste vaagestue i Kvikne. Sag-n, 1’olkedigtning og muSik. Nogle hellige kilder i amtet er nævnt af biskop .4. Chr. B(mg. Ved St. Olavs kilde ved Vaaler k“irke, lader“sagnet St. Olav vande sin hest; siden tørrer den aldrig, og den fryser ikke til selv i den strengeste kulde; før 1830 tillagde man den under- gjørende kraft. Syge lagde penge og andet sølv i den for at faa sin helbred igjen, og‘stor ulykke forestod den, som “forgreb sig paa disse helligdomme. Nu er søgningen til kilden ophørt. Bønderne kappedes tidligere paa de første høitidsdage om at naa frem til kilden for at vande sine heste der. St. Olavs(jeæ-net paa Tryssilfjeldet har maaske været søgt som et helligt vand, skjønt derom ikke er nogen anden efterretning end hvad navnet antyder. En St. Olavs kilde har der ogsaa været paa gaarden Skaug i Ringsaker. Over den var der i fjeldet indhugget indskriften: «St. Ola Kildhun»; den brugtes før 1743 som en sundhedskilde.