Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/692

BEFOl‘KN1NG. 68I Da den nogle aar i forveien blev renset og udgravet, fandtes for- rustede penge og andre gjenstande paa bunden. De pilegrime, som drog til den hellige kong Olav i Nidaros, har i amtet efterladt sig spor i navne, stier og sagn. Pilegrimene er i sagnene og navne forvekslet med munke, maaske af den grund, at de ligesom disse bad om almisser paa sine reiser. A. C. Smith omtaler fra Tryssil, «et saa kaldet St. Olufs- Billede, hvor Helten sees trædende paa et Trold, og et, visende Maria med barnet,» disse var i hans tid i behold, men findes nu ikke. «I den gamle Kirke stode disse Billeder paa hver Side af Prækestolen. Oven paa Trysild-Fjeldet findes et Kjærn eller Vand-Samling, der bærer Navn af St. Olufs-Kjærnet. En Miil østenfor Oos-Søen og 4 Mile i S. V. for Kirken ligger et lidet Vand kaldet Munke.s:jøen. Mange Steder paa de øde og skaldede Fje1de ere dybe Veje heel kjendelige, som kaldes Munkevejene, hvoraf jeg selv har seet nogle. Vejene seer man komme norden- fra, da Munkenes Rejser — efter gammel Fortælling — skeede fra Reendalen, og sluttelig komme først længere nordenifra did hen. Et Billede skal have været ved Reendalens Kirke, for- modentlig enten af Jomfru Maria eller en anden Helgens, og naar Munkene kom, samledes Folket til dette Billede for samme at tilbede. Om disse Gejstlige da videre have sørget for Menig- hedernes Kundskab, eller ved deres Nærværelse forrettet Sakra- menterne, vides ikke. Man har Grund til at troe det. Fra Reendalen kom Munkene hid til Stedet (Tryssil). Efter- som St. ()lujZS“ Billede her var Gjenstanden for Folkets Andagt, vare de tilstede ved Olsok-Tider, det er: den 29 Juli. De nær- mede sig med Trommer og Piber, af hvilke saa snart Folket hørte Lyden, forlode deres Sysler og med Fryd og Glæde løbe efter deres indbildte troe Vejledere. Man fortæller, at Bønderne paa den Tid sædvanligst vare paa deres Høe-Slaatter, og naar Lyden da hørtes af Munkenes Komme, kastedes deres Høe-Redskaber af Hænderne, og med Hast sprang i Vejen efter de kjære Munke. Hvor længe Munkene opholdt sig paa Stedet, vides ikke. De toge Vejen herfra til Wærmeland i Sverige, hvor det hedder, de skulde være ved Brit-Messe Tider — maaskee d. 31 August ê- Et St. Brites eller Bertes Billede har sluttelig der i Landet fordret deres Sukke og andægtige Knæfald.» Om navnet;Munksjøen. siger O. Rygh: Navnet skriver sig maaske fra, at de pilegrime, som i middelalderen færdedes gjennem Østerdalen paa vei til St. Olavs helligdom i Nidaros, i senere tiders erindring, som det lader til, har gaaet under navnet «munke». Han minder om navnet Monkbetsæteren, en sæter øverst i Osdalen i Aamot. Dette navn, som maa betyde munkebeitet, munkegræs-