Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/694

Denne siden er ikke korrekturlest

BEFo1.1(N1NG. 683 ringen er urigtig. Kjøl, oldnorsk kjølr, er et almindelig navn paa en fjeldryg som denne mellem Randsfjord og Mjøsen. Uformodet overraskede Sverre Hedemarkens anseligste bønder, der var samlede paa gaarden Saastad i et stort gilde, og de halv- fulde bønder gjorde kun liden modstand. Kvinderne, heder det, flygtede til en i nærheden liggende haug, som endnu bærer navn af Graatehaugen, fordi de der græd over sine mænd og frænder, der faldt. En liden bugt ved Mjøsen tæt ved gaarden kaldes (1ffem-me- Uik(37l, fordi, heder det, bønderne der havde emt de skibe, som de før havde frataget kong Sverre. Her er det navnene, som har givet anledning til, at begivenheder er blevne stedfæstet. Blandt Østerdalens «heroer» nævner sagnet en Gaute Tildran en Tørre Aune, en Vin(ltop Hugaas, en Hestlæg Flottan m. fl. — vistnok afblegede minder om gamle jutu1sagn fra disse trakter. Den nordiske syvaarsfeide blev i Norge kaldet Svalekrigen sagnet siger efter en hører ved Hammer skole ved navn Svale. Af sine skolegutter, haandværkssvende og andre dannede han en liden skare, som under hans anførsel flere gange overraskede og slog de fiendtlige streifepartier. Tilsidst satte han dog livet til i en træfning. Efter Rasmus’s beretning, der stemmer overens med sagnet, skal krigen have faaet navn af en hører paa Hammers skole, der i Spidsen for en del frivillige slog de svenske ved Høysema paa Eker og ved Sørhol paa Ringerike. Rimeligere er det, at krigen har faaet sit navn efter høvdingen Mogens Svale paa gaarden Aaker ved I—]amar, medmindre disse to Svaler var en og samme person. Mogens Svale faldt ikke i et sla-g, thi han nævnes længe efter denne krig Om altertavlen paa Ringsaker gaar eller har gaaet dette sagn: For mange hundrede aar siden blev prinsessen i Engelland besat af djævelen, og ikke engang de fornemste og kyndigste præster kunde drive ham ud. Men en fik dog afpint djævelen den tilstaaelse, at kun præsten paa Ringsaker, der var vide be- kjendt for sin fromhed og gudsfrygt, kunde drive ham ud. Præsten paa Ringsaker blev hentet, saa snart de kunde, og var saa heldig at uddrive djævelen. Prinsessen tilbød ham, hvad han vilde ønske sig. Men den fromme svarede, at for sig selv havde han intet at ønske, men for sin menighed vilde han udbede sig en altertavle. «Aa,11 sagde fanden, der havde skjult sig i en krog, til prinsessen, «det var godt for dig, at han ikke ønskede noget for sig selv: da havde jeg igjen faaet magt over dig.» Derpaa fór han bort. Altertavlen blev bestilt i Holland, og er den dag idag den vakreste prydelse for Ringsaker kirke En- gang da svenskerne herjede i landet, kom de ogsaa til Rings- 9 O