Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/699

Denne siden er ikke korrekturlest

688 I—lEDEMARKENS AMT. Den anden er østerdalsk og heder «Lokk». Ogsaa dens tekst er nærmest en ordleg. De østerdalske springdanse har størst interesse. Det er flotte, feiende dur-laa-ter, hvortil en stærk og glad befolkning I1ar svunget sig, slægt efter slægt. Særlig et par springdanse (no. 192 og 24O) udtrykker overstrømmende godt humør, der nærmer sig kaadhed.— I bygning har enkelte af de østerdalske danse træk, som er fremmede for Vestlandets, saaledes veritable skalaløb. Om dette skyldes paavirkning fra byen, faar staa derhen. Østerdalens og Hedemarkens springere og hallinger er dog norske baade i ryth- mik og i sin hele karakter. “ Et par af ha1lingerne er bløde i stemning og nærmer sig de vestlandske. KIædedragt. Nogen nationaldragt er der ikke nu længer i noget af amtets herreder; maaske kunde man dog nævne, at enkelte mænd endnu bruger den saakalte «skjoldlue» eller «smek- lue», som er eiendommelig for Østerdalen, særlig for Stor-Elve- da-len, men bruges ogsaa i Rendalen. — ’ Klædedragten i ældre tid i Nordre Østerdalen blev tilvirket hjemme. Den hele klædning, trøier, strømper, skjorter, buer, ja endog halsbind blev vævede og bundne af uld. Garnet spandt man paa en saakaldt «langrok», en ten, omtrent halvanden alen lang. Hjulrokken kjendte man ikke til. Paa «lang1—okken» kunde kvindfolkene spinde, hvor de gik, idet den var fæstet til bæltet. Man farvede sjelden sine klæder, mandfolkene slet ikke; man brugte dem graa og hvide efter uldens kulør. Udenpaa- trøier —— «sitrøier» —, bukser, strømper og huer brugtes mesten- dels graa. Korttrøier, undertrøier og tildels strømper var hvide. Kvindfolkene brugte for det meste sorte trøier og strømper og tildels sorte skjørt, stakker. Skulde de være lidt pynteligere til høitidsbrug, farvede man dem. Hertil brugtes stenmose, birkeløv, olderbark, jamne og andet. Istedetfor knapper brugte man hægter af staaltraad, der lige- som synaale hentedes fra Trondhjem. — Sko lavede man af elg-, heste-, okse— og rensfæt1inger; støv- ler brugte man ikke. Om vinteren havde mandfolkene blaa topluer, som de be- holdt paa hovedet, enten de arbeidede inde i stuen eller færde- des ude i skog og mark; kun naar de spiste, blev buen taget af. Senere hen “i tiden forsynedes topluen nedentil af en rød kant. Knæbukser af bukkeskind og elgeskind var engang almindel.ige; de sidste var behagelige at gaa i og næsten uslidelige. Om de ældre tiders dragter skriver Jacob B. Bull.—