Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/70

GEOI‘OGI. 59 og dens største dybde er 452 m., følgelig ligger dens bund 328 m. under havets over-flade. Hvis denne sjø skulde være fremkommet den-ed, at løse masser har dæmmet op en dal, da maatte en saadan dal kunne spores et eller andet sted ved vor kyst, men der er fast fjeld. Det er da sikkert, at Mjøsen ikke er nogen opdæmmet dal, men en bækkenformet fordybning i det faste fjeld, og det samme er tilfældet med de aller fleste større og mindre sjøer i amtet. Det er ovenfor vist, at istidens“ bræer i Østerdalen har havt en mægtighed paa l1O0 m. og vistnok paa .en tid meget mere. Naar de med saa enormt tryk har bevæget sig nedover dalbun- den med skursten og sand under, saa har den eroderende kraft staaet i forhold til dette tryk. Selv paa bunden af dybe ind- sjøer har deslige ismasser kunnet skure med et betydeligt tryk. Det maa nemlig erindres, at af et isfje1d eller af en isbræ, som gaar ud i havet eller i en sjø, er volumet under Vandets overflade syv gange saa stort som det, som er over samme. Hvis en isbræ med 11OO m.s mægtighed gaar ud i Mjøsen, saa vilden hvile paa det dybeste med et tryk af hele 5O0 tons pr. kvadratmeter, thi Mjøsens største dybde er som nævnt 452 m., og for opdriften gaar bort en syvendedel eller 65 m., saa at 5l7 m. is maa trækkes fra de l1O0 m. paa grund af Vandets hele opdrift, og der bliver saa tilbage 583 m., hvilket svarer til over 50O tons tryk pr. kvadratmeter. Tænker man sig, at overfladen ligger saa dybt, at havt-andet svarer til en høide af 2O0 m., saa bliver dette tryk yderligere reduceret med henimod 90 tons. Mjøsens dannelse kan, som paavist, ikke forklares ved at hæve landet op til en betydelig høide og saa lade elven erodere en dyb dal, som derefter spærres ved en dam af løse masser af ukjendt mægtighed, og en hvilkensomhelst manipulation af jord- Skorpen vil være utilstrækkelig til at frembringe indsjøer af en form, saadan som man finder den overalt i vort land. FlyMede blokke Rundt omkring i amtet ligger blokke, som er flyttede under istiden. Snart ligger de isoleret spredt, snart samler de sig til moræner, egge og i moer, snart er de bestand- dele af undergrunden i form af grundmoræner og jøkelgrus, og det er en del af disse stene, som foraarsager saa meget arbei(le, naar land skal ryddes og Stenene kjøres bort fra agrene. Ogsaa disse stene kan give veiledning om den retning,i i hvilken ismasserne har bevæget sig, naar man kjender det sted, hvor blokkenes bergart staar i det faste fjeld, og det sted, hvor blok- kene nu ligger. Nogle eksempler paa deslige flyttede blokke skal her nævnes. At der er fremmede blokke paa Tronfjeld og paa Renda.lssølen, er for omtalt.