Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/704

BE1—’()l‘KNIN(i. . 693 formig og voluminøs, næsten udelukkende bestaaende af poteter og i de fattigere hjem hovedsagelig af vasvelling. I Nordre Odalen bestaar kosten for en stor del i «stompÞ“, potetesstappe med lidt mel, ganske svagt stegt paa en komfyr eller ovn, saa alt indenfor den tynde skorpe er raat. Havre, som alle avler, bliver kun benyttet til lidt fladbrød, men meget byttes bort hos handelsmændene for daarligt rugmel, som bærer sin del af skylden for den store mængde ventrikellidelser og fordøielses- besværligheder. Uhensigtsmæssig tilberedt mad maa nærmest ansees som aarsagen til de saa almindelige kroniske gastriter og dyspepsier, der har været saa udbredt. Brødet eller stompen er almindelig halvraa og lavet af poteter og rug eller havremel uden gjær; det steges paa takke eller endog paa ovnen eller komfyren; til graden og vellingen, der ofte er halvblandet med klumper af raat mel, benyttes melk i altfor liden udstrækning; kjødet, altid faarekjød og som regel af magre dyr, spises næsten aldrig ferskt; det samme er tilfældet med fisken, som absolut skal saltes, selv om den kunde spises netop trukken op af vandet; flesk er en alminde- lig vare, men altid kun i den fedeste form og bestandig saltet og gammelt Utvilsomt er det imidlertid, at kostholdet er blevet bedre, ialfald er kornet og melet i de bygder, hvor der maa kjebes korn, nu bedre end før, om end paa den anden side stigningen i melkepriser har bevirket, at forbruget af melk er aftaget, og den maskinskummede melk er derhos fattigere paa fedt end den ældre, haandskummede. Om melets beskaffenhed fra omkring 185O berettes fra Søndre 0sen: Det mel, man fik kjøbt, var af harsk og stram smag, og dette var mel fra“Hedemarken. Hedemarkingerne havde store behold- ninger af kornvarer, mange aarsdrotte, og naar de skulde sælge, tog de.af det ældste, der kunde være bingebrændt, og sparede det unge, saa ogsaa dette blev gammelt og bedærvet, inden det blev benyttet. Saaledes fik man lidet gode kornvarer derfra, frisk vare fik man af det hjemme voksede korn. Paa de smaa nybyggerpladse kunde der i gode aaringer avles nogle «sættinger» korn, men dette var gjerne for lidet til badstu- tørkning og maling paa almindelige kverne, hvorfor det blev torket i gryde og malet paa haandkverne. Grød. kogt af sligt mel, skurede i struben og paa hele sin vandring; thi havde man faaet svælget den ned, saa var det vanskeligt at blive af med den, formedelst de lange saaer og buster, hvoraf den bestod At frasigte Saaen havde man ikke raad til. iPrisen paa mel var hei, endog saa daarligt mel nu ikke fore-