Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/716

BEFo1.kN1NG. 705 1S‘Chnitler, som foretog undersøgelser, angiver Tydalen som den sydligste egn, hvortil finner-ne er komne, dog saaledes, at de havde forsøgt at udbrede sig længere mod syd til «Brækken og Fæmunds østre fjelde», men var drevne tilbage af bønderne. Ogsaa svenske finner har, ialfald til visse tider af aaret, søgt med sine ren hen til denne egn. I de sidste 50 aar eller maaske noget længere har disse svenske finner havt tilhold paa norsk grund nær gaarden Sylen lige ved rigsgrændsen østenfor Elg- aaen kapel. Paa dette sted har disse finner gammer, og de har opholdt sig der med sine ren aarlig i regelen fra midten eller slutningen af juli til slutningen af september. Renantallet øgedes, navnlig da de indtager til bevogtning dyr, tilhørende svenske fastboende. De har derfor søgt beite nordover mod Røa og sydover til Val- dalen, og dyrene er tildels komne vestover lige til de ved Fæ- mundens østre bred liggende brugs hjemjorder, over hvilket navnlig opsiddere paa Elgaaen besværede sig. Undtagelsesvis berettes om et enkelt besøg for længere tid siden ved Drevsjø- moen ved Fæmundens sydende. “ De finner, hvis koier laa paa norsk grund ved Sylen, havde i 1890 ca. l 000 dyr til bevogtning. Østenfor rigsgrændsen i nærheden af Sylen er koier, som benyttes af finner, der har under bevogtning mindst 1000 dyr, hvoraf størsteparten tilhører svenske bønder. Disse dyr beiter tildels paa norsk grund. Søndenfor Sylen er langs rigsgrændsen ingen finner, som lader sine rensdyr beite paa norsk grund. Den østenfor Fæmunden liggende Strækning af Tolgen egner sig til beitesmark for rensdyr vinter som sommer. Beitningen vil her medføre forholdsvis ringe ulempe for de faa opsiddere (2 selveiere og 17 leilændinger paa smaabrug). Strækningen antages at have tilstrækkelig beite aaret rundt for indtil 2000 ren. Det er tvilsomt, om svenske finner efter gammel sædvane har søgt hen til denne egn, og de har neppe nogen ret efter alders brug. Brugen i sin almindelighed har ik“ke strakt sig udenfor aarstiden fra midten eller slutningen af juli og indtil slutningen af august. I 1890 begav de svenske finner sig ikke tilbage til Sverigei slutningen af september, men slog sig til ro med sine ren paa denne side af grændsen i længere tid, i strid med hovedregelen i finne- lovens § 3. KVæ11er. Befolkningen i Hedemarkens amt er for den aller- største del nordmænd. Kun en ringe del af amtets beboere, væsentlig i Solør Finskog og tildels i Tryssil og enkelte i Elverum, 45 — Hedemarkens amt.