Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/720

BEFOLKNING. — 709 paa Krogskogen paa pladse der, som sagnet tildels endnu nævner, skjønt ikke alle nu længer er beboede. Der-var paa disse steder over 20 familier; tid efter anden var de indkomne fra Solør; de søgte til kirkerne i bygderne, og de fleste af dem havde, navnlig paa Modumsaasen, som bygselmænd eller husmænd erhvervet sig ret til at bo i skogen, medens dog nogle af dem ikke var i dette tilfælde, og bønderne klagede stærkt over den skade, de sidste gjorde med sin braatebrænding. Over de omkring g1—ændsen bosatte kvæner førte ogsaa svenske bønder klage. Paa grund heraf gav dronning Kristinas formyndere den 3dje september 1635 befaling til landshøvdingen Gustaf Lejon- hufvud om, at han skulde sætte sig i forbindelse med statholderen i Norge, forat de kunde ordne disse ting. At regjeringen i Sverige ikke sørgede over kvænernes ud- vandring til Norge, fremgaar tydelig af slutningsordene i et kongeligt brev fra 1639“: Hvad angaar de øvrige finner, som endnu er i Norge, behøver I ikke at gjøre noget for at faa dem tilbage over grændsen. Under forfølgningen af kvænerne paa begge sider af rigs- grændsen havde denne sin betydning derved, at nationalhadet lige villig beskyttede den norske overløber i Sverige som den svenske i Norge. Saaledes skriver G. I2jurklou: «For de i begge lande bosatte finner havde rigsgrændsen ingen anden betydning end den at være en beskyttelses— og forsvarslinje, og inderlig forenede ved blodets baand, ved fælles undertrykkelse og den gjensidige trang til hjælp betragtede de sine skoge som et land for sig, hvor de uden hensyn til den politiske grændselinje forandrede opholdssted efter beha-g. Saavel i svensker som i nordmænd saa de fiender, og i krig og ufred var det dem ligegyldigt, hvilken af parterne der blev den seirende; de hjalp lige villigt den af de krigførende, som paakaldte deres bistand. Saaledes omtaler Fryksda1 herreds domsbog, at to kvæner i Hvittjårn havde under Gyldenløvefeiden 1676 givet nordmændene underretning om stillingen i Sverige. I denne krig blev kvæne- gaardene i— F rykseride og Græsmark plyndret af nordmændene, og som følge heraf blev de i 1679 befriede fra at betale 10— daler skatten. Kvænerne hevnede dette ved at gjøre nogle streiftog ind i Norge. Beboerne af Älfdalen klagede paa samme tid for den svenske regjering over, at kvænerne ikke blot ødelagde deres skoge, men ogsaa drog ind i Norge og opeggede fienden istedenfor at holde vagt ved grændsen. Under Gyldenløvefeiden 1675—1679 blev der ligesom under