Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/723

V I 2 HEDEMARKENS AMT. og udi forleden krigstid været fangen med 7 soldater fra sal. hr. kaptein Ole Ellingsens kompagni, som han hjalp til rømning og skaffede dem med sig til Norge igjen med stor livsfare og svam over søer og tog baade at hjælpe dennem frem med og fødet sig udi seks dage med rødder af marken, som de berettede.» Folkene paa Jerpset, Tron Jerpset og hans forældre, var af ublandet kvænsk herkomst. Da der i det attende aarhundrede blev livligere efterspørgsel paa tømmer, lokkedes kvænerne, som boede i“de bedste tømmer-skoge, af Kristiania trælasthandlere til at sælge sine eiendomnie eller til at give Slip paa sin bygselret, mod at de skulde faa bo der fremdeles som før, og mod slutningen af det attende aar- hundrede var alle kvæner her husmænd.“ De maatte ernære sig som arbeidskarle under fremmede herrer, og der fortæ1les, at be- styreren af det Ankerske fideikommis drev store flokke af dem helt ned til Nitedalen for der at grave grøfter og tappe myrer paa fideikommissets gaarde. I det attende aarhundrede synes klagerne over kvænerne at være forstummet, og de omtales mod aarhundredets slutning af A. C. Smith-, uden at der nævnes noget om, at de havde stridig- heder med naboerne. .—1mino“ff siger, at kvæneme iNorge aldrig blev saaledes forfulgte som i Sverige. Sandsynligvis har de levet i stilhed, uden at nogen har gjort sig synderlig tanke om deres under- visning eller kultur, ialfald tyder den skildring, Kraft giver af dem omkring 1820, hen paa, at de har levet meget isoleret. De havde efter Kraj’t kun ringe Samkvem med de norske, og giftede sig mellem sig indbyrdes. «Sædvanligen ere de to eller tre Gange om Aaret nede i Bygden, hvor de besørge deres Forretninger og saavel legemligen som aandeligen vederkvæge sig. De gaae da til Kirke og Alters, tage sig en Ruus strax efter-, slutte Handeler og udrette xErinder. De Uordener, de ved saadan Leilighed begaae, kunde vel hemmes, da de ikke er onde af Natur-en, og der dog gives enkelte oplyste og ædruelige Mænd blandt dem.» Om deres kaar i 1820 beretter Kraft, at nogle da havde skyldsatte gaarde, men de fleste havde pladse eller saakaldte torper, der var opryddede i skogene under gaardene i selve byg- den og lige fra to til fem mile fra disse. Ingen var da selv- eiere, men enten leilændinger eller husmænd paa det Ankerske fideikommis eller statsraadinde RosenkrantZ’s arvingers eiendomme. Enkelte var velstaaende, men mængden yder1ig fattig. Han betegner dem som for det meste ukultiverede, enfoldige og let- troende og sædvanlig henfa1dne til drukkenskab. De boede ikke alene ved sjøerne, men ogsaa høit oppe paa fjeldene, hvor de med utroligt arbeide har opryddet og opdyrket agerland. Store stenhobe, som ligger overalt paa deres marker, vidner om deres