Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/726

BEF0l.KNIN(i. 7 1 5 Den vigtigste følge deraf blev, at regjeringen ved bortauktionering af de RosenkrantZske og Ankerske skoge sendte en ombudsmand for at varetage kvænernes ret og gik i borgen for betalingen af kvænernes gaardparter. Herved blev flere af de forrige husmænd selveiere. Gottlund underviste i Uppsala to kvænske gutter R(tis(’tinen (fra Øieren i Brandval) og holdt dem der et par aar. Gottlunds plan om, at de paa sit hjemsted skulde virke som kvænske præster, blev til intet, fordi understøttelsen til deres studier ikke bevilgedes af universitetets midler. Maaske var det en af dem, som forestod den paa Gottlunds forslag oprettede kvænske boghandeli Brandval. Denne Gottlun(lske agitation synes blandt andet at gaa ud paa at danne et præstegjeld af de egne paa grændsen, hvor der boede kvæner. Han har i 1824 ladet trykke i 6 eksemplarer et af ham tegnet kart over den mod den norske grændse liggende saakaldte Vestre Finskog overensstemmende med kvænalmuens begjæring om at faa udgjøre et fælles herred ved grændsen. Man ser ogsaa den besynder1ighed, at 6 norske kvæner sammen med 6 svenske kvæner indgav et andragende i 1823 til præste- standen paa den svenske riksdag om oprette1se af præstekald og ansættelse af præster, som forstod kvænsk. Navne paa de norske 11ndertegnere af denne petition, hvilke kom til Stockholm sammen med de svenske kvæner i en deputation var: Paul Pedersen Räisäinen fra Øieren i Brandval, Daniel Halvorsen Lehmoinen fra Rævholt i Grue, Joh. Henrichson Haikoinen fra Varaldskogen i Vinger, Henr. Mortenson Suhoinen fra Dulpetorpet i Hof, Ole Larssen Kymoinen fra Flisstranden i Aasnes, Matthis 0lsen Vauhkoinen fra Søndre Graaberget i Vaaler. Disse folks navne er vistnok gjort mere kvænske, end de brugtes til dagligdags, idet de benytter familienavnet. Tanken om at slaa dele af Norge og Sverige sammen til et præstegjæld paa grundlag af en henvendelse til præstestanden i den svenske riksdag blev selvsagt til intet, og det er berettet, at kvænerne paa sin reise lærte, at Norge saavel som Sverige var udelelige riger, saa der ikke k11nde oprettes et særskilt unionelt kvænsk præstegjeld. Eilert Sundt, der synes at have sin beretning fra en af de- putationens medlemmer, den ovennævnte PaulR(i1L9(’tinen fra Øieren siger, at de svenske og norske kvæner, som altid havde vedblevet at betragte sig som landsmænd, vilde erkjendes som et folk og danne et eget rige, uafhængigt af departementerne i Kristiania og Stockholm, og en deputation af 6 norske og 6 svenske kvæner (Paul var en af dem og kunde fortælle nøiagtig om det hele) gik ind til Stockholm for at frembære dette ønske for Carl .Iohan.