Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/730

BEFOI‘KNING. 7 19 Muutamilla kylillä“ on vïelä savutupa, jossa on kiukoa, niinkuin Suomalaiset ennen pruukkas, ja on kylpysauna. Det betyder: Sjøen er stor, og vi ser nogle «byer» paa den anden side, og omkring sjøen er skog opover aasen. Og der er 2 dampsage ved sjøen. De fiske, som vi faar i sjøen, er gjedde, abbor, murt og laks og lidt aa1. I nogle «byer» er der endnu røgstue, i hvilken der er ovn, saaledes som kvænerne brugte før, og der er badstue. Paa bogsprog i Finland vilde det hede: Järvi on iso, ja me näemme muutamia kyliä toisella puo1ella, ja ympäri järveä on metsää mäen pääl1e. “ Ja on 2 höyrysohaa järven rannalla. Niitä kaloja, jotka me saamme järvestä, on haukia, ahvenia, särkiä ja lohia ja våihää ankeriaita. Muutamilla kylillä on vielä savutupa, jossa on kiuas, niinkuin Suomalaiset ennen pruukkasivat, ja on kylpysa1ina. Kvænerne paa de norske Finskoger, der, som omtalt, er ind- flyttede fra Vermland, er oprindelig komne fra SavolakS i Finland. Den dialekt, som tales af kvænerne i Vermland og de tilstødende egne i Norge, stemmer derfor nærmest overens med de dialekter, som tales i Savolaks, men den er bleven staaende paa et ældre ud- viklingstrin. Dialekten blev i 1871 under-søgt af finlænderen Torsten A—mino.ff, der i et lidet skrift, «Tietoja Wermlannin SuomalaisiSta-» (Efterretninger om kvænerne i Vermland), Helsing‘fors 1876, giver oplysning om disse kvæners historie, skildrer sin reise blandt dem og giver en fremstilling af dialektens grammatik med sprog- prøver. Han bemærker, at «lydene i Vermlands Finskoge er i det hele taget de samme som i de ældre savolaks-dialekter. Men den almindelige brug af svensk og norsk har dog i de sidste tider gjort V ermlands-kvænerne kjendte med lydene d og j§ skjønt disse lyd endnu ikke bruges undtagen i de nyeste laanord. Paa nogle steder er de haarde konsonanter k, t, p (uaspirerede) i det indre af ord under paavirkning af norsk og svensk hos den yngre slægt gaaet over til g, d, b*).» ’) Nøiere oplysninger om kvænerne paa den norske side findes hos P. Nord- mann, «Finnarne i me]1ersta Sve1—igen Helsingfors 1888, side 133—143. E. Sundt, «Beretning om fantefolket i Norge, 1850ɔ, side 191 ff., er kritise1—et af fi1lDe11 Gottlund i hans bog «Niisper1an», HelSingfors 1868, side 9—25. Seminaradjunkt .—1. Segerstedt i Kar-]stad (nu død) har for- fattet et stort skrift: “:Finnbefolkningen i me1lersta Sverige och syd- østra Non-ge», 2 bd. folio, 1888 og 1890; det er ikke trykt, men manu- skriptet findes i 2 eksempl., 1 i Stockholm og 1 paa 1miverSitetsbib1iotheket i Helsingfors. Af nyere Skildringer kan mærkes: K. B. IViklend, «Et-t besøk iViirmlands finskogar» i Svenska turistföreningens Arsskrift 189ö.