Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/731

Denne siden er ikke korrekturlest

720 HEDEMARKENS AMT. Nogle kvænske navne findes afsatte paa rektange1kartet, saa- ledes Einahoh, skal vistnok være Hein(ä)—aho, og betyder Høibraate, Nainahoh, rigtigere Naim(a)—aho, Gifterbraate. .Ampionstorpet kommer efter Qvigstad maaske af Ambian (Ampiainen), der 1773 opgives som finsk familienavn. O. Rygh be- mærker, at Ampionstorpet skal betyde Hvepsetorpet. Det er ovenfor nævnt, at slægterne Mu1ikka, Rä1isäinen og Lehmoinen nedsatte sig ved Røgdensjø; nogle kjender endnu sine s1æg‘tsnavne, men de synes ikke at benytte dem. A. C. Smith omtaler, at «enhver finsk Familie har sit— Til- navn, hvoraf de dog sjelden betjene sig. Saa have vi hos os: Kakelauer, Surer, Honker, Ronker, Tosker o. a. f.» Ansigtstrækkene hos kvænerne er undertiden saavidt for- skjellige fra nordmændenes, at man kan adskille dem. Eilert Samdt siger, at de norske bønder, der var mere for- trolige med kvænernes fysiognomi, adsldller dem fra nord- mændene. “ I Tryssi1 kan man undertiden adskille folk af kvænsk ex- traktion fra dem af norsk, ialfald siger nogle, at de kan. Gustav RelZius bemærker i «Finska kranier», at kvænerne i sko- gene her ved grændsen er saa opblandede med det norske og svenske fo1keelement, at det ikke mere kan lønne sig at studere disse kvæners fysiske karakterer. Det vil vel sige, at til studium af de finske kraniers former kan de ikke tjene, om det end kan være af interesse at anstille undersøgelse over den indflydelse, som den kvænske indb1anding har havt paa befolkningen. Sædvanligvis roses kvænerne for sin æstfrihed, og det— er i det hele venlige og medgjørlige folk. Eiler-t Sundt bemærker, at der dels paa grund af deres livs møisommeligheder, dels maaske ogsaa som arv fra deres moderland ligger et tungsindigt træk over deres væsen. Om den maade, hvorpaa kvænerne her byggede landet, er der nogle oplysninger. De første kvæner fik tag over hovedet ved at reise en hytte kota, koia, efter Aasen en hytte, f. eks. en finnehytte. Den be- stod af tynde stokke, der stilledes i kreds ved siden af hver- andre; oventil heldede de mod hinanden uden dog at naa sammen, saaledes at der i toppen blev en aabning for røgen fra det baal, som snart tændtes paa gulvet (ɔ: den bare jord). Lignende skjul er senere ned igjennem tiderne anvendte. Senere byggedes imidlertid et solidere hus, en røgstue — finsk sa-uudobba, pirtti —, senere badstue og tørkehus for rugen. Rya betyder efter Aasen i Solør et tørkehus, det ansees for kvænsk og indført af «rugfinnerne». Medens tørkeryer nu neppe findes, og badstuen lidet be- S