Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/732

BEl-’OLKNING. D 72I nyttes, er der endnu paa mange gaarde røgstuer, men desuden stasstue og gjæsteværelser med almindeligt norsk udstyr. Røgstuen har svære tømmervægge; gulvet er af tykke kløv- ninger, ligesaa det indre tag, der fra to sider skraaner svagt opad og kun for den midterste tredjeparts vedkommende er plant. I et hjørne staar den svære ovn, som er bygget af graasten og ler og ser ud som en stor bagerovn. Paa forsiden findes det rum- melige ovnsgab, straks ovenfor et lidet trækhul,l og foran og nedentil er der en fordybning i muren, gruen, hvor man før i tiden karede glødende kul nedi, dækkede dem med aske og saa- ledes gjemte ild til næste dag; nogen anden aabning til ovnens indre end selve ovnsgabet og det lille trækhul gives ikke. . En gang daglig fyres der om vinteren med ved henimod to timer. Røgen vælter da ud af ovnsgabet og søger op i høiden, og undertiden slaar ildsluerne helt op itaget; derfor er der øverst paa ovnens forside anbragt en fremstaaende stenhelle. Midt i taget er et med trækpibe af træ forsynet firkantet røghul, som sædvanlig er lukket med en faldlem. For at faa træk maa denne aabnes, og røgstuens dør under ildningen staa paa gløt. Naar den lukkes, bliver det næsten vel varmt; men senere har man resten af døgnet en ganske behagelig varme. Røgstuer er der vel endnu, men der bygges ikke saadanne fra nyt af, idet de erstattes af svenskeovne. I røgstuerne var der bænke paa siderne, der ydede et sær- deles varmt leie. Af de kvænske skikke skal videre omtales badstubadene. Badstubad toges før ofte to gange om ugen eller ialfald 1ørdag aften. . Badstuen findes endnu paa mange kvænegaarde, men mange lader badstuen forfalde, og badningen er i det hele aftaget, idet man lader sig nøie med et bad nu og da-. Det siges, at gigtsygdomme har tiltaget paa Finskogen, siden badstubadningen er gaaet af mode. Badstuen er et tømmerhuS med ét rum og jordgulv. I hjørnet nær ved døren staar ovnen af graasten henimod 2 m. i firkant og vel 1 m. høi; den ser ud som en stenrøs. Over ild- stedet er et hvælv af store stene, og ovenpaa dette en mængde smaa, runde stene. Naar der fyres i ovnen, trækker røgen sig op mellem stenene. Langs Væggen længst fra ovnen er en brisk eller hjell, hvor man sidder eller ligger under dampbadet. Vin- duer er der ikke; to smaa glugger med skyveluger besørger i forbindelse med døren den fornødne ventilation. Naar der er fyret tilstrækkelig, og veden er fuldstændig ud- brændt, slippes røgen ud ennem døren og gluggerne. Sten- haugen overheldes saa med vand, som gaar over til damp. 46 — Hedemarken amt.