Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/734

BEFOI.KNING. 723 Stedet et Par Aars Tiid, for at tørres. Naar han vil tænde Ild deri, som gierne er ved St. Hans Dags Tiid, passer han det saa, at der ere Regn-Skyer paa Himmelen, som lade ham haabe en strax paafølgende Regn; thi deraf dependerer i det Fald hans Lykke. Dog bedrages mange ved deres Naboers Gisning, thi naar den eene tænder Ild, forlader den anden sig derpaa, og følger efter, saa man i den gandske Egn seer Røgen opstige af mange Ild-Stæder tillige. Naar Træerne, saa vit mueligt, ere ud- brændte, og de store Brande, som ligge her og der, nesten slukkes, men Resten er bleven til Aske, ligesom ogsaa —Jorden med sin Messe og smaa Rødder forbrændt, da bier man ikke til Grunden kølnes, men strøer Sæde-Rugen strax i de hede Emmer eller halv gloende Aske, saa at man hører det sterk knekke, til Tegn, at Skallen springer af Heede. Videre rører man ikke derved, men venter paa Haabets Opfyldelse ved en god og giennemblødende Regn. Følger denne kort efter, da kand Bonden giøre sig nogen- lunde Fortrøstning paa en overflødig Rug-Høst i nestkommende Aar, ja saa overflødig, som udenlands knap kand troes, men er dog en unægtelig Sandhed, om nogen vil efterforske den, nemlig naar alting gaaer vel, kand vel efter en enkelt Skieppe Braate- Rug høstes Sex, ja undertiden Otte til Ti fulde Tønder af den allerudvaldeste Rug.» Pontoppidan er selvfølgelig feil underrettet, naar han fortæl1er, at man saaede lige i ildmørjen, «saa at man hører det knekke til Tegn, at Skallen springer af Heede». Kjøreveie var der ikke før paa Solør Finskog. I H. Rosem“reutZ’s re1ation over Norges riges tilstand 1699 heder det: «Der kommer en Vey fra Sverige over Sex Miils Skougen, gaar paa en Gaard i Grue Sogn, kaldet Øver-Berger, B Miile fra Kongsvinger, — er passabel Vinter og Sommer.» Denne vei benyttes endnu af gaaende. Som mange gamle veie gaar den over høider og bratte bakker og brugtes derfor ikke om vinteren; da havde man vei over sjøer og myrer. Den har ikke været kjørevei, men brugtes til ridning og kløvning. Tidligere drog mange reisende paa vinterføret over Finskogen, handelskarle, som bragte svensk jern til Grundset marked, og fisk og heste førtes til Karlstad. — Kjøreredskaber var der heller ikke paa Finskogen tidligere. Til al gaardskjøring om sommeren anvendtes slæder. Om- kring 1850 anskaffedes nogle gjødselkjærrer; men først med de nye veie efter 187 O kom karioler og andre kjøreredskaber til Finskogen. Fra chausséen er der i de senere aar oparbeidet til- dels rodelagte veie til gaardene. r — Veien fra Roverud over Røgden blev færdigi 187O og kostede