Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/74

Denne siden er ikke korrekturlest

GEOLOGL 63 landskab. Her kan bræens trinvise tilbagegang fra Foldalen følges sydover mod Rondane. Flere steder sees leierne efter de gamle bræelve som nordenfor Faldet og mellem Faldet og Sta(lsbu- øjen. Kort i nordvest for dette sted er der saa at sige et af- tryk af bræens ende. Langs begge sider af en lang, smal myr løber høie morænevolde, og ved nordenden afspærres myren af morænehauge. Rygen Flere Steder optræder egge eller am“rygge af betydelig længde, undertiden opfattet som sidemoræner, men vel ofte nær- mere svarende til det, svenskerne kalder (“isar, om hvis dannelse der har gjort sig saa mange meninger gjældende En udmærket aas er der i Te(fsingdalen paa elvens østSide, vel udviklet f. eks. øst for gaarden S(eter. Denne eg kaldes Egga eller Stormyregga og kan vel følges en god norsk mil. Hm-bye omtaler deslige egge og siger, at i dale med flad bund former de løse afleininger sig til «egge». Det er formen, som karakteriserer eggene, idet de har stor udstrækning i længden, meni forhold kun liden i bredden, siderne er steile og den øverste del meget skarp. Som oftest strækker de sig frem midt idalens bund, parallelt med dens sider, til hvilke de dog ogsaa paa enkelte steder nærmer sig mere eller mindre. Undertiden er de afbrudt af elveløb, saa at de danner adskilte forbøininger liggende i en mere eller mindre ret linje; men oftest gaar de uden afbrydelse over en stor Strækning i samme retning som dalen. De bestaar af stene af enhver størrelse, ligefra fin sand, som ofte ligger lagvis, indtil store rullestene og stene med kanter. En lignende eg, aas eller moræne omtales af J. Rekstad fra øvre Folda1en. Den viser paa mange steder skraa eller hvælvede lag og faar derved lighed med de svenske åsar. Den begynder udenfor amtet ligeoverfor Hjerkinn paa syd- siden af Folla delt i to arme, en paa hver side af den lave koll mellem Gautsæter og Rydningsøjen, følger sydsiden af Fo1la til Ryd- ningsøjen og gaar over paa nordsiden, idet den bugter sig østover i den flade dalbund til SlÞaaen, hvor den atter gaar over Folla. Nu gjør dalen en bøining, men morænen følger ikke mere dens retning, men gaar paa skraa op efter den søndre dalside. Moræ- nens længde er omkring 7 km., og den har en meget vekslende ydre form, snart er den kun som en eneste grusryg med høide mellem 5 og lO m., snart deler den sig i to eller flere rygge, Og atter andre steder i langstrakte grushauge. Fra egnen om rigsgrændSen ved Fæmunden omtaler Hørbye svære blokkesamlinger, hvor blokkene selv ligger uregelmæssig, men hvor de alle tilsammen danner «egge», som man andetsteds ser hyppig bestaaende af sand og mindre rullestene; disse egge bestaar derimod af lutter blokke af ofte hele fa-vnes tvermaal,