Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/75

Denne siden er ikke korrekturlest

64 H1—:nEMAuHENs AMT. sammendyngede til langstrakte, fra 2O til 4O fod høie rygge, der snart efter rette, snart efter bøiede linjer fortsætter paa en længere Strækning Snart er flere indbyrdes parallele, snart løber de i for- skjellige retninger; den østvestlige retning er, om ikke almindelig, dog meget hyppig. Fremmede rullestene sees ikke iblandt dem. Disse blokkerygge er. hvor de optræder, meget talrige, den ene ved siden af eller lige mod den anden, og de bestaar af blokke af betydelig størrelse. Eggene foraa-rsager ofte dannelsen af talrige smaasjøer, og bestemmer disses omrids samt vasdragenes retning i det mindre: som lange og smale balvøer skyder de ud i sjøerne og er ofte paavei til at dele disse i to og saaledes forbinde den ene bred med den anden ved en naturlig bro. Ved disse egge bliver enkelte strøg om rigsgrændsen ikke alene uveisomme, men endog ufarbare i almindelig forstand. De talrige i vest for Vo1:.sjøen beliggende sn1aatjern, «Kratlkjønnen», har for at nævne et eksempel kun saadanne egge’at takke for sin tilværelse; uden dem vilde de alle have været forenede med Vonsjøen. Et af disse tjern ligger et knapt bøssemaal fra en større indsjø og dog 2O fod høiere end denne. Paafaldende er disse rygge ved den øvre del af elven Røa, særlig paa dens sydlige side, hvor ryggene indtager saagodtsom det hele terræn; en vandring gjennem denne egn er en idelig klatren op— og nedad voldene; voldens har et mosdække, ja bærer undertiden skog. saa man er udsat for at styrte i de skjulte mellemrum mellem blokkene. — Elven bliver en række af indsjøer, «haaer:“, adskilte ved egge og forbundne ved elvedrag af ringe længde. v Paa de fleste steder er imidlertid blokkene, hvor de fore- kommer, ganske regelløst’sammenstuvede til endeløse stenure, ikke alene ved fjeldenes fod, men ogsaa langt fra disse paa aabent sletteland. Over strækningen mellem Ven-sjøen og SIgjebr1c([j(1ld kan man fra høiderne, saasom fra Von.sjøgusten, se, at hver eneste plet af lavlandet er bedækket enten af vand eller af millioner nøgne klippeblokke, dannende en uafbrudt ur, og man kan ikke, siger ]C[ørbye, tænke sig et fælere billede paa ødelæggelse og liv- løshed, end hvad man her har for øie. Af dette blokkenes «Felsenmeer» dukker de enkelte fjeldhøider iveiret som øer, og en mængde blokke er selv her spredte over de polerede og stribede flader, store eksemplarer af dem ligger paa det øverste af høiderue og giver disse i fra-stand et høist usædvanligt udseende. Stra11dli11je1’ eller Sete1“. Paa forskjellige steder i amtet op- træder de høitliggende strandlinjer, for hvilke dr. .älndr. JI. Hara- s(—“ har indført beuævnelsen seter.