Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/755

Denne siden er ikke korrekturlest

“Y4—I HEDEMARKENS AMT. i Sandhed andre Vanskeligheder at kjempe sig igjennem. Der møde vel de Tider, at deres Veje ere ufremkommelige.» At foretage nogen lang reise besværliggjordes den tid ikke blot af mangel paa veie, men ogsaa af mangel paa godt og varigt kjøretøi. Der fandtes i ældre tid neppe en jernsplint i kjøretøiets hele udrustning. — Sæletøiet bestod af træ, vidjer og remme. Under slæde- meierne var lagt træstænger, fastgjort med træpinder, og i skjæ- kerne var sat vidjedrotter. Ret som det var, kunde en drot ryke istykker, og kjøreren maatte da have med en hel bundt reserver til at reparere med. Bedst farbart var der om vinteren, skjønt høi sne da, som 11ll, kunde gjøre veien besværlig nok. I høi sne spændte man tryger, hestetryger eller brætter fæstet med vidjer, under hestens hov. Er sneen meget dyb og løs saa nytter heller ikke tryger. G Skierne og skikjælken var og er endnu almindelig brugt i Østerdalen A. C. Smith skriver i 1784 i Tryssils beskrivelse, at Skierne og skikjælken er ganske uundværlige redskaber for Tryssil. «De i Østerdalens— Fogderie brugelige Skier udmærke sig noget fra dem, som bruges nordenfjelds, men endnu mere fra dem man betjener sig af i øvre Tellemarken, Valders og derom- kring. Man troer, de østerdalske Skier ere de bedste, og Folket i dette Fogderie de færdigste Skieløbere; især Indbyggerne i Reensdals Præstegjeld og mine Trysildere. De vende sig derfor fra den spædeste Alder af til Skiernes Brug. Den lillePPog, neppe 4 Aar gammel, har baade Mod og Lyst at sætte sine smaa Fødder til disse lange Sko. De smaa Piger ere heller ikke ganske bange for denne Leeg, havende ligesom den Anelse, at og Skiernes Brug engang vil blive dem nødvendigt.» Skierne, som de var i Tryssil i 1784, beskrives nøiagtig af A. C. Smith .— — «Begge Skierne ere ikke lige lange; den, som bruges til venstre Fod, og egentligst kaldes Skie, er omtrent 5 Alen lang. Den anden, kaldet Andoer, rækker en Længde af 3 til 4 Alen. Skiens Brede er under — men Andoerens noget over 1Z2 Korteer. De gjøres begge af Furu-Træ (dog Andoeren iblandt af Gran); men .ZEmnet til dem maa med megen Flid udsøges. Til Skien udfordres den Art af Furu-Træet, som man her kalder Tænner eller Tænar, og er en harpixagtig Beskaffenhed ved Træets Stamme. som naturlig virkes, naar det ranke Træ ved Vind eller andet Tilfælde voxer i en bueformig Skikkelse. la Banken eller Ryggen af denne “Stamme er da Tænar, det er: dette harpixagtige Væsen, hvilket gjør rEmnet til Skien baade